18.2.3 Tavs viden
Tavs viden er, som udtrykket siger ”tavs”, og denne form for viden er dermed svær at udtrykke og svær at overføre til andre. Davenport og Prusak [2] forklarer, at tavs viden er ”tyk viden” eller viden med ”høj viskositet”. Det siger derfor næsten sig selv, er det en stor opgave at overføre tavs viden til andre, når tavs viden er som tykt smørefedt med høj viskositet. Tavs viden skal, så at sige, smøres ud for at overføre denne form for viden til andre. Udbredelse af tavs viden kræver derfor, at personer er i interaktion med hinanden.
Case 2 – Mekanikeren:
En dygtig mekaniker er i gang med at finde en mystisk fejl ved en bil. Han bruger al sin erfaring og alle sine sanser ved denne fejlfinding. Mekanikeren har i mere end 15 år arbejdet som mekaniker og identificerer ved bilen en lille bitte mislyd ud fra tusinde forskellige andre lyde på værkstedet.
Andre ville blot opfatte de forskellige lyde på værkstedet som larm, men den lille mislyd har sat mekanikeren på sporet af en fejl. Mekanikeren anvender samtidig flere måleinstrumenter og et computerbaseret diagnoseværktøj i sin fejlfinding og kan derved sammenligne bilens historik med mange andre parametre, før han stiller den endelige diagnose og begynder at anvende traditionelt værktøj til reparationen, hvor der udskiftes komponenter. Udover at mekanikeren er dygtig til sit fag, er han også i stand til at skabe en god stemning blandt kollegaer, og han har god kontakt med kunderne. Adskillige kunder beder altid om, at netop han skal tage sig af deres bil. Kunderne føler sig ganske enkelt godt behandlet. Mekanikeren holder sig desuden løbende opdateret med nye instruktioner og retningslinjer, der konstant kommer på værkstedet i forbindelse med introduktionen af nye bilmodeller. Den viden, som mekanikeren hermed er i besiddelse af, er ret så avanceret, og ledelsen i firmaet betragter mekanikeren som en ”god mand”.
Ovenstående beskrivelse af mekanikerens viden illustrerer, at han i er i besiddelse af en mængde af viden, der kan betegnes som tavs viden. Tavs viden vil herunder blive belyst fra flere forskellige vinkler og diskuteret i forhold til mekanikerens arbejdssituation.
Færdigheder (engelsk; skills): Mekanikeren har opbygget en mængde af tavs viden i form af færdigheder, da han for eksempel er i stand til at anvende mange forskellige instrumenter og værktøj, når han skal finde frem til en fejl og afhjælpe fejlen. Mekanikeren er naturligvis ikke født med disse færdigheder eller har fået disse færdigheder overført fra en computer, men han har gennem sit liv tilegnet sig disse færdigheder. Under sin uddannelse har mekanikeren fået præsenteret en lang række instrumenter og værktøj, og han har systematisk trænet og øvet brugen af disse instrumenter og værktøj. Det er, gennem uddannelsen, foregået ved en vekselvirkning, dels under skoleophold, dels under vejledning fra mere erfarne svende på værkstedet. Opbygningen af mekanikerens færdigheder har altså været en lang og struktureret proces, indtil han har kunnet gennemføre svendeprøven/eksamen og kalde sig mekaniker. Mekanikeren har gennem dette forløb opbygget, hvad forskerne Johnson, Lorenz og Lundvall [1] definerer som ”know-how”.
Know-who: Begrebet “know-who” bliver af forskerne Johnson, Lorenz og Lundvall [1] brugt til at beskrive tavs viden i et netværk. Viden i netværk er netop et vigtigt parameter i en globaliseret verden. De fleste mennesker er gennem deres liv stødt på personer, som er utrolig gode til at opbygge netværk. Det kan for eksempel være på en arbejdsplads, hvor en person bare kender alle, ved alt om alle, ved alt om hvad der sker inden for og uden for organisationen og altid har de nyeste informationer. Det kan naturligvis være irriterende, men samtidig vil personen være i besiddelse af en stor viden i netværket – altså viden om ”know-who”.
I forbindelse med global handel og produktion er ”know-who” særdeles vigtig, da det tager mange år at opbygge gode relationer til kunder og leverandører kloden rundt. På trods af internet og mange forskellige databaser er tavs viden om, hvem der kan være en troværdig samarbejdspartner stadig vigtig.
Holdninger (engelsk; attitudes) og kompetencer: I forbindelse med tavs viden støder man også på begreberne ”holdninger” eller ”kompetencer”. Det kan måske virke afskrækkende, at tavs viden også omfatter ”holdninger”, og at man som person skal påvirkes til at have de rigtige holdninger i forbindelse med et arbejde. Det er dog sådan, at al uddannelse også går ud på at opbygge holdninger. Maskinmesteren har for eksempel gennem sit studie fået kendskab til ”godt sømandskab” [3] i forbindelse med studier af søloven. ”Godt sømandskab” dækker netop over meget kompleks viden i form af teoretiske kundskaber, færdigheder (i form af praktisk kunden) og erfaring, der er opbygget gennem længere tid. ”Godt sømandskab” er hermed en vigtig form for viden, der knytter sig specielt til professionen - at kunne håndtere et skib under alle mulige forskellige forhold. Det vil sige lige fra sejlads i magsvejr og til sejlads i storm, samt at kunne håndtere en brand eller at kunne håndtere fejlfinding på et kompliceret maskinanlæg i samarbejde med andre. Når der i søloven anvendes begrebet ”godt sømandskab,” er det netop et udtryk for, at sømanden (maskinmesteren) har opbygget de rigtige holdninger til sit fag. Sømanden har hermed opbygget et hav af kompetencer til at kunne udvise ”godt sømandskab” under mange forskellige og ukendte forhold. Denne form for viden vil for det meste være i form af ”tavs viden”, der gennem et længere og systematisk forløb kan overføres fra mester til lærling eller fra mentor til mentee.
