3.1.5 Biomasse og CO2-udledning
Biomasse frigiver CO2 under forbrænding. Biomassen, der afbrændes, har dog også optaget CO2, mens eksempelvis træet voksede - på et tidligere tidspunkt. Dette er baggrunden for, at biomasse undertiden betegnes CO2-neutral. Tidshorisont for genplantning, vækst og afbrænding kan have en betydning i forhold til, hvor CO2-neutral biomasse kan regnes.
Der er endvidere en CO2-emission knyttet til produktion, forarbejdning og transport af biomassen.
Ovenstående forhold gør, at der er diskussion om CO2-neutralitet ved anvendelse af biomasse. I reference /7/ angives 80 % CO2-neutralitet som repræsentativt for pågældende firmas anvendelse af biomasse, men dette skal alene ses som et eksempel.