ROI og OEE på smøresystemer
Ved vurdering af fordelene ved at installere et automatisk smøresystem er det vigtigt at gøre sig klart, at tilbagebetalingstiden sandsynligvis kan være inden det første år gennem de opnåede besparelser. Produktionstid, udgifter til forebyggende vedligehold, reparations, sikkerhedsforanstaltninger, miljø, smøremidler og reservedele påvirkes alt sammen positivt. Et produktionsanlægs OEE (Overall Equipment Efficiency) forbedres næsten altid og selv små forbedringer er nok til at sikre en kort tilbage betalingstid (ROI) på investeringen i et smøreanlæg. Der er ikke nogen standard for udgiften til et automatisk smøresystem. Meget små systemer koster helt ned til 5.000-8.000 kroner, og store systemer kan koste flere hundredtusinde kroner. Det er egentlig ret simpelt at retfærdiggøre udgiften til et centralt smøresystem. Først og fremmest er den vigtigste faktor, hvor mange lejer eller smøresteder, der skal beskyttes. Derefter er det, afhængig af størrelsen af applikationen, behovet for tilbehør/kontrolsystemer til at opretholde, styre og overvåge smøresystemet, der er afgørende. Automatiske smøresystemer kan smøre et enkelt strategisk leje, alle smørepunkterne på hver maskine eller det kan designes til at en proceslinje eller en hel fabrik. Det kan være 1.000 eller flere smøresteder fra et system. Automatiske systemer kan forsynes af en simpel pumpe med en integreret timer eller kan omfatte et pumpesystem placeret på et større smøremiddel bulklager, som kan forsyne flere tusinde smøresteder. Et centralt smøremiddel-pumpesystem opereres mest sandsynligt af en dedikeret mikroprocessorkontrol eller en maskine/proces PLC eller en kombination af begge. Andre faktorer påvirker udgiften til et smøresystem. Brugeren kan vælge at overvåge systemet ved visuel verifikation af dosering eller benytte automatiseret udstyr til at indikere, når en smørecyklus ikke er sket som planlagt. Det er et spørgsmål om skala. Jo flere smøresteder, der doseres af et enkelt system, des mere sandsynligt er det, at applikationen kan retfærdiggøre udgiften til mere sofistikerede kontrol- og overvågningssystemer. Lejernes egenskaber, deres pris, værdien af en given maskine eller serier af maskiner og den totale output-værdi for en given produktionslinje er bestemmende faktorer. Ofte evalueres systemer på basis af en udgift pr. leje eller pr. smørested. Nye teknologier til overvågning af smøresystemer er på trapperne, og systemerne kan nu give data til Apps, ICloud og lignende, og de kan integreres i andre overvågningssystemer som for eksempel lejevibration, temperatur med mere. På smøresystemer vil man i nær fremtid se IOT på flere og flere produkter.