To- og firtaktsdieselmotorer

Miljø

De tre vigtigste årsager til luftforurening fra skibsmotorer er udledning af CO2, NOxx og SOx.De internationale krav angående udledelse af NOx og SOx er bestemt af MARPOL konventionen (International Convention for the Prevention of Pollution from Ships).

For udledning af NOx fra skibsmotorer gælder de såkaldte Tier I regler fra 2000. Disse er siden blevet skærpet i 2011 (Tier II ) og i 2016 (Tier III ), som er de nugældende. De tillader højst 3,4 g/kWh i ”Emission Control Areas” (ECA) og uden for disse områder 14,4 g/kWh og gælder for skibe bygget efter 2016 og med omdrejningstal under 130 r/min.

For SOx tillader reglerne fra MARPOL max 1% i udstødsgassen inden for ECA og max 3,5 uden for ECA og dette gælder for alle skibe, uanset hvornår de er bygget.

For at reducere mængden af disse stoffer i udstødsgassen er nye motorer, modifikationer på eksisterende motorer og ekstraudstyr til motorer udviklet.

Udledning af CO2 formindskes ved at forøge virkningsgraden på anlægget (reducere fuelolie forbruget) og med det formål blev G-motorerne introduceret.

Som det ses af nedenstående skema, behøver G-motorerne lavere omdrejningstal end S-motorerne for at yde en given effekt. Dette vil sammen med større propeller give højere virkningsgrad og dermed lavere forbrug og CO2 udledning for skibet.

Fig. 20.1.

Fig. 20.2. G-moteren

G-motoren er, som det ses, en videreudvikling af S-motoren, men har endnu større slaglængde end S-motorerne og løber derfor langsommere for samme ydelse. Boring/slaglængde f.eks. for 70GME er 1: 4,65 og forbrug af fuel er lidt lavere end for den tilsvarende S-motor.

G-motoren leveres kun som elektronisk styret motor, se afsnit 6.2.

For at reducere NOx er flere systemer udviklet b.la. udstødsgasrecirkulation.Herved opnås en forbrænding med lavere ilt indhold og temperatur, hvilket betyder lavere NOx udvikling.

Den mest effektive måde at undgå NOxer at fjerne den fra udsødsgassen i en katalysator, hvor NOx ved at forbindes med ammoniak ændres til vand og frit kvælstof.

Fig. 20.3.

Katalysatoren kan også anbringes efter turboladeren, men det kræver så en brænder, for at opnå en tilstrækkelig høj temperatur, således at processen kan gennemføres. Fordelen er, at man undgår tryktab foran turboladeren

Fig. 20.4.

Svovludledningen kan selvfølgelig reduceres ved at bruge en svovlfattig fuelolie, men svovl i udstødsgassen kan vaskes ud i en scrubber, som vist på nedenstående figur.

Fig. 20.5.

Tags:
Miljø, To- og firtaktsdieselmotorer

Kapitler du søger i

Søg efter emner

Kapitler
|
Grundfag
||
Matematik
|||
Matematiske symboler
|||
Symboler fra mængdelæren
|||
Algebra
|||
Ligninger
|||
Infinitesimalregning
|||
Funktioner
|||
Differentiation
|||
Integration
|||
Differentiations og integrationstavle
|||
Analytisk geometri
|||
Rumlige legemer
|||
Vektorer
|||
Komplekse tal og funktioner
|||
Det binære talsystem
|||
Logisk algebra
|||
Mængdelære
|||
Rentesregning
|||
Det græske alfabet
||
Enhedssystemer
|||
Metersystemet
|||
cgs-systemet
|||
Det tekniske enhedssytem
|||
SI-systemet
|||
Det dekadiske system
|||
Fysiske størrelser og SI-enheder
|||
Omsætningstabeller
||
Fysik
|||
Kræfter og momenter
|||
Tyngdepunkter, statiske og kvadratiske momenter
|||
Faste legemers bevægelse
|||
Glidning
|||
Væsker
|||
Luftarter
|||
Måling af væske- og luftmængder
||
Varmelære
|||
Temperaturmåling
|||
Varmeudvidelse af faste stoffer og væsker
|||
Massefyldeændring ved opvarmning
|||
Varmemængde og varmefylde
|||
Varmeveksling
|||
Smeltning og størkning
|||
Fordampning og kondensation
|||
Varmeoverførsel
|||
Varmetransmission
|||
Temperaturdifferens
|||
Tabeller for materialekonstanter
|||
Litteraturliste
||
Termodynamik
|||
Tilstandsligning og gaskonstant
|||
Lukket system. Varmeteoriens 1. hovedsætning
|||
Reversible og irreversible processer. Varmeteoriens 2. hovedsætning
|||
Gassers varmefylde og entalpi
|||
Polytrop tilstandsforandring
|||
Isokor tilstandsforandring
|||
Isobar tilstandsforandring
|||
Isoterm tilstandsforandring
|||
Isentropisk tilstandsforandring
|||
Arbejdet ved åbne systemer
|||
Isentalpisk tilstandsændring
|||
Kredsproces og termisk virkningsgrad
|||
Carnots kredsproces
|||
Rankines kredsproces
|||
Forbedrede Rankineprocesser
|||
Kredsprocesser ved motorer
|||
Gasturbinens kredsproces
|||
Materialekonstanter for gasser
|||
Litteraturliste
||
Kemi
|||
Indledning
|||
Gasser
|||
Vand
|||
Elektrokemi
|||
Kemikalier og sikkerhed
|||
Forsuring
|||
Definitioner og ordforklaringer
|||
Litteraturliste
|
Vand og vanddamp
||
Vand og vanddamp
|||
Generelt
|||
Definitioner
|||
s,h-diagrammet
|||
Mættede vanddampes tryk
|||
Litteraturliste
||
Vandkonditionering og -analyse
|||
Generelt
|||
Ekstern vandbehandling
|||
Vandbehandlingsmetoder
|||
Intern vandbehandling
|||
Analyse af vandprøver
|||
Litteraturliste
||
Vandindvinding og distribution
|||
Indledning
|||
Indvinding af råvand
|||
Vandrensning
|||
Transmission og distribution
|||
Vandforsyningsloven
|||
Rensning af forurenet vand
|||
Vandtab i ledningssystemer
|||
Styring, regulering og overvågning
|||
Fremtidens Vandforsyning
|||
Litteraturliste
||
Spildevandsbehandling
|||
Indledning
|||
Krav til rensning
|||
Spildevandets sammensætning
|||
Renseanlæg
|||
Slambehandling
|||
Drift og vedligehold
|||
Sikkerhedsforanstaltninger
|||
Referencer
|
Brændsler og forbrænding
||
Fast brændsel
|||
Generelt
|||
Inddeling
|||
Træ
|||
Halm
|||
Biomasse og CO2-udledning
|||
Kul
|||
Affald
|||
Forgasning af faste brændsler
|||
Litteraturliste
||
Olie- og gasudvinding
|||
Introduktion til offshore olie- og gasproduktion i Nordsøen
|||
Reservoirer
|||
Drilling Operations
|||
Offshore Structures
|||
Proces
|||
Rør og transmission
|||
Flydende installationer
|||
Upstream
|||
Downstream
|||
Kilde- og litteraturoversigt
||
Marine fuelolier
|||
Indledning
|||
Fuelolie kvaliteter
|||
Bunkring af fuelolier
|||
Litteraturliste
||
Luftformigt brændsel
|||
Generelt
|||
Naturgas (herunder LNG og CNG).
|||
Flaskegas (LPG)
|||
Bygas
|||
Biogas
|||
Forgasningsgas
|||
Brint
|||
Litteraturliste
||
Brændselsceller
|||
Formål – hvorfor anvende brændselsceller?
|||
Brændselscellers virkemåde
|||
Typer af brændselsceller
|||
Definitioner, ydeevne, virkningsgrad, karakterisering, beregninger og nøgletal
|||
Teknologisk stadie og udvikling
|||
Drift, holdbarhed og vedligeholdelse
|||
Litteraturliste
||
Forbrænding
|||
Forbrænding
|||
De elementære reaktioner
|||
Forbrændingsberegninger
|||
Beregning af brændværdi for gas
|||
Kulmolekylet og homogen/heterogen forbrænding
|||
Partikelforbrænding
|||
Radikal kemisk forbrænding
|||
Litteraturliste
||
Fyringsanlæg
|||
Indledning
|||
Oliefyring
|||
Oliefyringsanlæg
|||
Damptryk- og olietrykforstøvning
|||
Rotationsforstøvning
|||
Kulfyring
|||
Gasfyring med naturgas
|||
Biomassefyring
|||
Litteraturliste
|
Kedler og turbiner
||
Dampkedler
|||
Generelt
|||
Regler for drift og pasning af dampkedler
|||
Konstruktion og fremstilling
|||
Opstillingskontrol
|||
Kedelpasning
|||
Periodiske undersøgelser
|||
Kedelskader
|||
Litteraturliste
||
Dampturbiner
|||
Indledning
|||
Anvendelse
|||
Turbinekonstruktioner
|||
Turbineanlægstyper
|||
Turbinens beskovling
|||
Turbinetrin
|||
Dysen
|||
Tab i turbineanlæg
|||
Teori
|||
Dysen
|||
Dampens ekspansion gennem turbinen
|||
Dampens ekspansion i reguleringsventiler
|||
Turbinens arbejde
|||
Turbinens effekter
|||
Turbinens virkningsgrader
|||
Kraftværksanlægs termiske effekter
|||
Termiske virkningsgrader
|||
Turbiners regulering
|||
Litteraturliste
||
Gasturbiner
|||
Indledning
|||
Princip
|||
Systemer
|||
Typer
|||
Anlæggets komponenter
|||
Brændsel til gasturbiner
|||
Ydelse
|||
Økonomi
|||
Fordele og ulemper
|||
Vedligehold
|||
Miljømæssige faktorer
|||
Litteraturliste
||
Kraftværkssystemer
|||
Indledning
|||
Skærbækværkets blok 3
|||
Skærbækværkets blok 40, flisfyring
|||
Esbjergværkets blok 3
|||
Opsamling af $CO_2$
|||
Materialeforbedringer
|||
Master Cycle processen
|||
Litteraturliste
|
Køl og varme
||
Køleanlæg og varmepumper
|||
Definition
|||
Anvendelser
|||
Principper
|||
Systemer og hovedkomponenter
|||
Proces-diagrammer og kredsproces
|||
Regulering
|||
Kølemidler
|||
Olie
|||
Beregninger
|||
Drift og vedligehold
|||
Store varmepumper til fjernvarme mv.
|||
Litteratur og referencer
||
Opvarmningsanlæg med vand som varmebærende medium
|||
Generelt
|||
Varmebehov og varmegivere
|||
Røranlæg, sektionering og rørmaterialer
|||
Dimensionering, indregulering og drift af varmeanlægget
|||
Litteraturliste
||
Ventilationsanlæg
|||
Formål
|||
Trend for ventilationsanlæg
|||
Anlægstyper
|||
Ventilations behov
|||
Anlægs- og procesberegninger
|||
Modellove
|||
Lufthastigheder og flow
|||
I-x (fugtig luft)
|||
Varmegenvinding
|||
Drift og vedligehold
|||
Litteratur og referencer
||
Solvarmeanlæg
|||
Formål
|||
Virkemåde
|||
Anlægstyper
|||
Energiberegninger
|||
Drift og vedligehold
|||
Referencer
|
Forbrændingsmotorer
||
To- og firtaktsdieselmotorer
|||
Indledning
|||
Dieselmotoren
|||
Skylleluft
|||
Turboladning
|||
Dieselmotorens teoretiske proces
|||
Dieselmotorens tilstand
|||
Dieselmotorens ydelse
|||
Varmebalance
|||
Virkningsgrader
|||
Valg af motor
|||
Den danske dieselmotor
|||
MC-motoren
|||
Miljø
|||
B&W´s firetaktsmotorer
|||
MAN B&W´s hjælpemotorer
|||
Karakteristiske egenskaber for to- og firtaktsmotorer
|||
Litteraturliste
||
ME – Elektronisk styrede motorer
|||
Forkortelser
|||
ME-motoren
|||
FIVA-ventilen
|||
Brændolie indsprøjtning
|||
Åbning af udstødsventil
|||
Hydraulik tryk generering
|||
Start af ME-motoren
|||
Stop af ME-motoren
|||
Alarmhåndtering og troubleshooting
||
Gasmotorer
|||
Anvendelse og installationssteder
|||
Motortyper
|||
Tændingsprincipper
|||
Forbrændingsovervågning i gasmotorer
|||
Installation
|||
Smøreolie
|||
Service/vedligehold
|||
Emission
|||
Referencer
|
Lejer, gear, transmission og smøring
||
Rulningslejer
|||
Definition på rulningslejer
|||
Lejetyper
|||
Montering
|||
Drift
|||
Smøring
|||
Dynamisk beregning af rulningslejer
|||
Statisk beregning af rulningslejer
|||
Tilstandskontrol
|||
Hybridlejer
|||
Litteratur
||
Glidelejer
|||
Indledning
|||
Lejematerialer
|||
Opbygning af lejer
|||
Lejesøler
|||
Lejehuse
|||
Lejeklaringer
|||
Smøreolie
|||
Årsager til lejeskader
||
Transmissionskæder
|||
Historie
|||
Standardisering
|||
Kædedriftens fordele
|||
Kædens egenskaber
|||
Smøring
|||
Kædehjul
|||
Maskindirektivet
||
Tandhjuls- og snekkeudveksling
|||
Indledning
|||
Udvekslingstyper
|||
Tandhjulsfremstilling
|||
Materialer til tandhjulsfremstilling
|||
Tandformen
|||
Ligeskårne, cylindriske tandhjul
|||
Skråtskårne, cylindriske tandhjul
|||
Modulsystemet
|||
Koniske tandhjul
|||
Snekkegear
|||
Litteratur
||
Smøremidler
|||
Oliens kemiske opbygning
|||
Raffinering
|||
Syntetiske baseolier
|||
Smøringens grundprincipper
|||
Viskositet
|||
Smøreoliens fysiske egenskaber
|||
Additiver
|||
Kvalitetskrav til motorolier
|||
Klassifikation af motorolier
|||
Smøring af tandhjulsudvekslinger
|||
Smørefedt
|||
Krav til smørefedt
|||
Anvendelsesområder for smørefedt
|||
Valg af smørefedt
|||
Analyse af brugt smøreolie
|||
Litteraturliste
|||
Centralsmøring
||||
Tab og omkostninger
||||
Automatisk centralsmøring
||||
Vedligeholdelse af automatiske smøresystemer
||||
Værdibetragtninger
||||
Resumé
||
Oliefiltrering
|||
Filtrering og vedligehold
|||
Oliefiltrering
|||
Filterdefinitioner
|||
Olierenhed og levetid
|||
Hvornår er finfiltrering anbefalelsesværdig?
|||
Offline filtrering
|||
Konklusion - oliefiltrering og vedligehold
|||
Typiske applikationer, hvor finfiltrering kan anbefales
|||
Referencer
|
Pumper og rørsystemer
||
Pumpekonstruktion
|||
Centrifugalpumpen
|||
Pumpetyper
|||
Væske
|||
Pumpens ydelse
||
Anlægskarakteristik
|||
Anlægskarakteristika
|||
Enkeltmodstande
|||
Lukkede og åbne anlæg
|||
Seriekoblede og parallelkoblede pumper
|||
Parallelkoblede pumper
|||
Seriekoblede pumper
||
Regulering af pumpens ydelse
|||
Regulering af pumpens ydelse
|||
Regulering af drosselventil
|||
Bypass-styring
|||
Tilpasning af løberdiameter
|||
Hastighedsregulering
|||
Sammenligning af reguleringsmetoderne
|||
Pumpeanlæggets overordnede virkningsgrad
|||
Eksempel: Relativt effektforbrug når flowet reduceres med 20 procent
|||
Hastighedsregulerede pumpeløsninger
|||
Konstanttrykregulering
|||
Konstant temperaturregulering
|||
Konstant differenstryk i et cirkulationsanlæg
|||
Flowkompenseret differenstrykregulering
||
Levetidsomkostning
|||
Ligning for levetidsomkostninger
|||
Investeringsomkostninger, købspris (Cic)
|||
Installations- og idriftsætningsomkostninger (Cin)
|||
Energiomkostninger (Ce)
|||
Driftsomkostninger (Co)
|||
Miljøomkostninger (Cenv)
|||
Vedligeholdelses- og reparationsomkostninger (Cm)
|||
Stilstandsomkostninger (tabt produktion) (Cs)
|||
Omkostninger til nedlæggelse/bortskaffelse (Cd)
|
Materialer og styrkelære
||
Metaller
|||
Jern og stål
|||
Nikkel
|||
Højtemperaturmaterialer
|||
Kobber
|||
Aluminium
|||
Titan
|||
Materialer til saltvandssystemer
|||
Materialer til ferskvandssystemer
|||
Litteraturliste
||
Plast
|||
Baggrund
|||
Plastens arkitektur
|||
Hvad skal man være opmærksom på?
|||
Hvad der er i plasten, ud over plasten
|||
Test og analyser
|||
Referencer
||
Materialeprøvning
|||
Generelt
|||
Materialeprøvning
|||
Litteraturliste
||
Svejsning
|||
Indledning
|||
Svejseprocesser
|||
Svejsetegninger og -fuger
|||
T-samlinger/hjørnesamlinger
|||
Lysbuesvejsning
|||
Lysbuesvejsning med beklædt elektrode
|||
Pulversvejsning
|||
MIG/MAG svejsning
|||
MAG-svejsning med fluxfyldt tilsatstråd
|||
TIG-svejsning
|||
Plasmasvejsning
|||
Modstandssvejsning
|||
Punktsvejsning
|||
Brændstuksvejsning
|||
Gassvejsning
|||
Friktionssvejsning
|||
Eksplosionssvejsning
|||
Koldtryksvejsning
|||
Thermitsvejsning
|||
Lasersvejsning
|||
Tapsvejsning
|||
Lodning
|||
Termisk skæring
|||
Flammeskæring
|||
Sikkerhed og miljø ved svejsning og skæring
|||
Svejsning af metaller
|||
Litteratur
||
Ildfaste og isolerende materialer
|||
Indledning
|||
Materialer og klassifikation
|||
Anvendelse og nedbrydning
|||
Eksempler på anvendelser
||
Korrosion
|||
Generelt
|||
Korrosionsmiljøets indflydelse
|||
Korrosionsformer
|||
Korrosion i atmosfæren
|||
Katodisk beskyttelse
|||
Højtemperaturkorrosion
|||
Lavtemperatur røggaskorrosion
|||
Litteratur
||
Styrkelære
|||
Svigtformer
|||
Spændingsbegrebet
|||
Spændingsbestemmelse
|||
Dimensionering
|||
Inerti- og modstandsmomenter
|||
Bjælkeformler
|||
Profiltabeller
|||
Litteraturliste
|
Skibsteknik
||
Skibsteori
|||
Linietegningen
|||
Hoveddimensioner
|||
Vægttonnage
|||
Rumtonnage
|||
Lasteliniemærker
|||
Skibstyper
|||
Klassifikation og myndighedssyn
|||
Skibes stabilitet
|||
Litteraturliste
||
Fremdrivning af skibe
|||
Bestemmelse af akseleffekten (bremseeffekten)
|||
Dieselmotorer til fremdrift
|||
Fremdrivningsmodstand
|||
Fremdrivningsvirkningsgrader
|||
Drivskrue – Propeller
|||
Kavitation
|||
Indirekte effektoverførselsformer
|||
Andre fremdrivningsmidler
|||
Litteraturliste
|
Elektroteknik og elektronik
||
Grundlæggende el-teknik
|||
Elektrisk ladning
|||
Elektrisk strøm
|||
Elektrisk spænding
|||
Elektrisk ledningsevne
|||
Elektrisk modstand, Ohms lov
|||
Resistansers temperaturafhænghed
|||
Elektrisk energi og effekt i en jævnstrømskreds
|||
Serie- og parallelforbindelse
|||
Kredsløbsberegninger
|||
Elektrisk felt
|||
Feltstyrke, permittivitet
|||
Kondensatorer i serie- og parallelforbindelse
|||
Op- og afladning af kondensator
|||
Magnetisk felt
|||
Elektromagnetisme
|||
Induktion
|||
Induktanser i serie- og parallelforbindelse
|||
Ind- og udkobling af induktanser
|||
Permanente magneter
|||
Magnetiske kredsløb
|||
Effekttab i spoler med jernkerne
|||
Vekselstrøm. Grundlæggende begreber
|||
Vektorer
|||
Impedanser
|||
Effektbegreber ved vekselstrøm
|||
Trefaset vekselspænding
|||
Kompleks repræsentation af vekselstrømværdier
||
Elektriske maskiner
|||
Transformer, princip og udførelse
|||
Elektriske data
|||
Trefasede transformere
|||
Undersøgelse af transformere
|||
Parallelkobling
|||
Autotransformere
|||
Måletransformere
|||
Jævnstrømsmaskiner
|||
Jævnstrømsmaskinens koblinger
|||
Start og drift af jævnstrømsmotorer
|||
Vekselstrømsmotorer
|||
Hastighedsregulering
|||
Vekselstrømsgeneratorer
|||
Fasekompensering
||
Elektriske instrumenter og målinger
|||
Standarder
|||
Måleinstrumenter
|||
Måling af spænding
|||
Måling af strøm
|||
Måling af effekt
|||
Måling af energi
|||
Bestemmelse af fasefølge
|||
Målebroer
|||
Klassemærkning og måleusikkerhed
|||
Kalibrering
|||
Idriftsætning af en installation
||
Lyskilder og belysning
|||
Lystekniske grundbegreber
|||
To fotometriske love
|||
Målinger og dokumentation
|||
Lyskilder
|||
Damplamper
|||
Lysemitterende dioder, LED
|||
Kodesystem for lyskilder
|||
Udfasning af lyskilder, energimærkning
|||
Indendørs belysningsanlæg
|||
Energibesparende forhold
|||
Nødbelysning
|||
Opstart og vedligehold af nødbelysning (efter DS/EN 50172)
|||
Litteratur
||
Solceller
|||
Indledning
|||
Begreber og beskrivelse
|||
Energitilførsel til solcellen
|||
Solcelletyper
|||
Anlægsmuligheder
|||
Beskyttelse af solceller
|||
Elektrisk installation
|||
Montage
|||
Drift og vedligehold
||
Kredsløbsteori
|||
Oversigt
|||
Elektriske signaler
|||
Impedans
|||
Komponenter
|||
Generatorer
|||
Analyse af elektriske kredsløb
|||
Transformatorer
|||
Blokteori
||
Kredsløb med halvledere
|||
Indledning
|||
Halvlederdioder
|||
Bipolære transistorer
|||
Felteffekttransistorer
|||
Koblinger med bipolære transistorer
|||
Koblinger med felteffekttransistorer
|||
Etablering af arbejdspunkt
|||
Effektforstærkere
|||
Operationsforstærkere
|||
Grundkoblinger med operationsforstærkere
||
Digitale kredsløb
|||
Digitale kredse
|||
Analyse og syntese af digitale kredsløb
|||
Kredsløbsfamilier
|
Automation
||
Indledning
||
Det integrerede automationssystem
||
DCS systemet (Distributed Control System)
||
CTS (Central Tilstandskontrol og styring)
||
Opbygning af automationssystemer
||
RTU (Remote Terminal Unit)
||
PLC (Programmable Logic Controller)
||
Robotkontrolleren
||
Industri PC
||
Styring
||
Regulering
||
Matematisk modellering
||
Netværker
||
Måleudstyr
||
Målebegreber og -problemer
||
Temperaturmåling
||
Trykmåling
||
Niveaumåling
||
Flowmåling
||
Masseflowmåling
||
Densitetsmåling
||
Analysemålinger
||
Vision systemer
||
Styrekomponenter
||
Aktuatorer
||
Positioner
||
Reguleringsventiler
||
Dimensionering og valg af reguleringsventiler
||
Reguleringsspjæld
||
Centrifugalpumper
||
Centrifugalblæsere
||
Spændings- og effektregulatorer
||
Frekvensomformeren
||
Servodrev-Motion
||
Stepmotorer
||
Litteratur
|
Hydraulik og trykluft
||
Hydraulik
|||
Generelt
|||
Enheder
|||
Teori
|||
Væsker
|||
Renhed og filtrering
|||
Pumper
|||
Ventiler
|||
Aktuatorer
|||
Transmissioner
|||
Akkumulatorer
|||
Pumpestationer
|||
Hydrauliske servo- og reguleringssystemer
|||
Formler
|||
Symboler
|||
Litteraturliste
||
Trykluftinstallationer: Etablering, drift og vedligehold
|||
Overordnede krav til trykluft
|||
Overordnede krav til indretning af kompressorcentral
|||
Forslag til Indretning af kompressorrum hvor omgivelsestemperatur, rørtemperatur og/eller procestemperatur er lavere end + 15º C
|||
Steril Trykluft
|||
Beregning af trykluftforbrug
|||
Rørinstallation, opbygning og vedligehold
|||
Hvor stor skal reduktionsventilen være?
|||
Kontrol og vedligehold
|
Vedligehold
||
Vedligehold – Asset Maintenance Management
|||
Grundlæggende vedligehold
|||
Vedligeholdstyper
|||
Fejl og fejludvikling
|||
Vedligeholdsplanlægning og RCM
|||
Total Produktiv Vedligehold – TPM
|||
Outsourcing contra Insourcing
|||
Grundårsagsanalyse
|||
Vision, Politik, Strategi og Mål
|||
Vedligeholdsøkonomi
|||
Reservedelsstyring
|||
Asset Management – ledelse af aktiver
|||
Standarder med relation til vedligehold
|||
Referencer
||
Tilstandskontrolmålinger
|||
Indledning
|||
Visuel prøvning
|||
Hvirvelstrøms Prøvning (Eddy Current)
|||
Penetrantprøvning
|||
Magnetpulverprøvning
|||
Ultralyd
|||
Radiografi
|||
Vibrationsbaseret tilstandskontrol
|||
Litteratur
|
Vindmøller
||
Vindmøllens historie og baggrund
||
Opbygning af vindmøller
||
Fremtidens vindmøller
||
Referencer og links
|
Brandbekæmpelse og brandforebyggelse
||
Ild som fysisk/kemisk fænomen
||
Forbrænding
||
Brændværdi
||
Forbrændingshastighed
||
Brandtrekanten
||
Brændbare stoffer
||
Slukningsteori
||
Slukningsteknik/ Brandslukningens ABC
||
Litteraturhenvisning
|
QHSE
||
Kvalitetsledelse
|||
Indledning til kvalitetsledelse
|||
Kvalitetsarbejdet sat i system – Kvalitetsledelsessystem
|||
ISO 9001 Krav til et kvalitetsledelsessystem
|||
Certificering af kvalitetsstyringssystemet
|||
Lean
|||
Redskaber til kvalitetsledelse
|||
Litteraturliste
|||
Samfundslitteratur
||
Sikkerhedsledelse
|||
Indledning
|||
Den personlige sikkerhed
|||
Processikkerhed
|||
HAZOP analyse
|||
Højrisiko senarier
|||
Risikoevaluering
|||
Risiko accept
||
Energi- og Miljøledelse
|||
Indledning
|||
Metodik
|||
Praktisk gennemførelse
|||
Standarder for Energi- og Miljøledelse
|||
Certificering
|||
Litteraturliste
||
Lyd og støjbekæmpelse
|||
Definitioner
|||
Støjbekæmpelse – luftlyd
|||
Støjbekæmpelse – strukturlyd
|||
Høreskader og høreværn
|||
Litteratur
|
Ledelsesværktøjer
||
Ledelse
|||
Indledning
|||
Ledelsesbegreber
|||
Lederstile
|||
Læring
|||
International lederskab
|||
Litteraturliste
||
Ledelse af viden
|||
Introduktion
|||
Eksplicit viden
|||
Tavs viden
|||
Håndtering af viden
|||
Udvikling af færdigheder – fra Novice til Expert
|||
Viden i en udviklingsproces
|||
Optimal drift og vedligehold – Vinden og den tekniske leder
|||
Referencer
||
Projektledelse, teori og praksis
|||
Indledning
|||
Målsætninger og tilgange til projektledelse
|||
Projektets livscyklus
|||
Viden og aktiviteter
|||
Projektopstart
|||
Initiering
|||
Faseovergange
|||
Projektafslutning
|||
Anvendelse af systemer til understøttelse af projektledelse
|||
Anbefalinger til at komme godt i gang
|||
Styring og levering i faser
|||
Litteraturliste
||
Regnskabet og dets nøgletal
|||
Lovgivningen
|||
Hvordan bliver et retvisende regnskab til?
|||
Det dobbelte bogholderis princip
|||
Hvad indeholder en årsrapport?
|||
Budgetstyring
|||
Regnskabsrapporter
|||
Investeringskalkuler
||
Jura
|||
Indledning
|||
Maskinmesterens personaleansvar
|||
Ansvar for skader
|||
Offentlig erhvervsregulering