Centralsmøring

Kædesmøring

Kæder har en vital betydning i produktion og automatiske samleprocesser. De transmitterer kraft, kontrollerer maskinens bevægelser og position, løfter og transporterer produkter fra et sted til et andet.Kæder findes i et meget stort udvalg af former, størrelser og materialer, men de kan generelt henføres til én af i alt tre grundlæggende kategorier:

  • Rulle- og blokkæder.
  • Stille tandkæder.
  • Udstansede stål eller blødstøbte jernkæder

Fig. 7.5.52 Rulle- og blokkæder

Fig. 7.5.53 Stille tandkæder

Fig. 7.5.54 Ustansede stål eller blødstøbte jernkæder

Uanset deres opgave eller kategori har de alle et stort antal friktions- og belastningspunkter. Dette er deres svageste ”led”, og årsagen til langt de fleste havarier og tidlig slitage.Korrekt smøring forhindrer rivning og korrosion, skyller sliddannende partikler væk fra fladerne imellem friktionspunkterne, nedsætter energiforbruget og reducerer kædestrækningen. Automatiske løsninger sikrer korrekt smøring og eliminerer dermed dette svage ”led” i kædesystemer.

Fig. 7.5.55

Fig. 7.5.56 Automatisk smøreskinne

Fig. 7.5.57 Automatisk penselsmøring og Automatisk spraysmøring af kæde

Fig. 7.5.58 Automatisk spraysmøring af kæde

I industrien finder man et utal af kædetransmissioner i mange størrelser, hastigheder og driftsmiljøer. Ofte er kædesmøring forsømt, da smøring af kæder kræver lidt specielle systemer. Kædesmøring er smøring af glidelejer/bøsninger, der ikke roterer, men har en vuggende bevægelse. Denne vuggende bevægelse er en smøreteknisk udfordring, da man ikke kan opnå dynamisk smøring. Der er konstant start/stop bevægelser og dermed kortvarigt metal-metal kontakt. Derfor er det vigtigt, at smøringen fokuseres på kædeleddene, og at smøremidlet kommer ind i leddene. Mangelfuld smøring af kæder resulterer i korte levetider og ofte forhøjet kraftforbrug. Omvendt kan kædesmøring forbedre kædens levetid betydeligt, men også reducere kraftforbruget.

Fig. 7.5.60

Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Centralsmøring

Enkelt-punkts smøreapparater

Dette er en simpel og omkostningseffektiv løsning til enkelte, fjernt siddende lejer. Som en fuldstændig uafhængig enhed, installeres enkelt-punkts smøreapparatet på hvert smørested. Gastryk, fjeder eller elektromekanisk kraft doserer smøremidlet til lejet over tid. Gas og fjeder-drevet apparater er billige, men har mange ulemper. Først og fremmest er doseringen usikker og/eller påvirkes af temperatur. På nogle gasdrevne apparater udskiftes hele enheden, når smøremidlet er forbrugt. Batteridrevne apparater er mere driftssikre.

Fig. 7.5.51

Fordele

  • Lav indkøbspris.
  • Nem at installere.

Ulemper

  • Temperaturen påvirker doseringen/levetiden på mange enkelt-punkts smøreapparater.
  • Omkostningerne til udskiftning overstiger hurtigt udgiften til et automatisk centralsystem, hvis antallet af smøresteder stiger.
Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Centralsmøring

Recirkulerende oliesystemer

Dette system bruges til smøring af rulningslejer og til at opretholde korrekt lejetemperatur. Det består af en motordreven pumpe, der giver en kontinuer forsyning af olie gennem et filter og rørsystem til flowmålere. Flowmålerne styrer mængden af olie til lejet. Olien udtages fra lejet og returnerer til reservoiret igennem et andet rørsystem og returfilter. Varmevekslere og/eller olievarmere benyttes til at opretholde den korrekte olietemperatur. Disse systemer er almindelige på store, hårdt belastede lejer i proces industri.

Fordele

  • Giver både kontrol af smøring og temperatur.
  • Forholdene forlænger oliens levetid.

Ulemper

  • Oftest er det en større investering.
  • Store systemer kan kræve komplekse rør/slange forbindelser.

Fig. 7.5.50

Et simpelt og omkostningseffektivt system. Designet til tætsiddende lejer, og systemet giver mulighed for et bredt udvalg af flowmodstands doseringsventiler og kan benytte manuelle, elektriske eller pneumatiske pumper. Pumpen forsyner en fastsat volumen af olie til doseringsventilen gennem en lavtryksrørforbindelse. Modstandsniveauet i doseringsventilen bestemmer mængden af olie til hvert smørested.

Fordele

  • Enkelthed.
  • Lav pris.

Ulemper

  • Kun olie.
  • Afhængig af modstand og ikke stempel doseringsventiler, kan give nonpositiv fordeling af olien.
  • Begrænsninger på systemstørrelse.
Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Centralsmøring

Progressive systemer

Denne økonomiske og fleksible mulighed er et system, der kan benyttes til lavtryksolie, smørefedt eller højtryksolie. De seneste designs omfatter en samlet pumpe, kontrolenhed og en mono-blok stempel doseringsenhed (Lincoln SSV). Pumpen på denne type systemer giver enten et afmålt enkelt skud, pulserende dosering eller en kontinuer volumen under smørecyklussen. Det første primede stempel i blokken skifter, doserer smøremiddel til lejet i dirigerer flow til andet stempel. Det andet stempel skifter og dirigerer flow til det tredje. Sekvensen fortsætter igennem doseringsenheden, indtil timeren eller fjernkontakten stopper pumpen.

Fig. 7.5.47

Fordele

  • Håndterer et stort udvalg af kontrol og overvågnings muligheder.
  • Kan registrere blokeringer ved overvågning af hvert enkelt smørested.

Ulemper

  • En blokering kan stoppe hele systemet.
  • Store systemer kan kræve komplekse rør/slange føringer.

Fig. 7.5.48

Fig. 7.5.49

Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Centralsmøring

To-strengs systemer- Dual-Line

To-strengs systemet doserer smørestederne med smøre-middel via 2 hovedrør-ledninger, der skiftevis sættes under tryk. Fra hoved-ledningerne føres forgreninger til doserings-ventilerne. En skifteventil anvendes til skiftevis at trykke og aflaste hoved-ledningerne

Fig. 7.5.45

Dette system er ideelt til lange pumpeafstande og ekstreme temperaturer. Det er let at justere til specifikke lejekrav. Det giver høje tryk, op til 340 bar, og er designet til operere med mange smøresteder på et stort areal. Pumpen på dette system trykpåvirker en doseringsventil gennem den ene side på en 4-vejs, 2-positions reverserende ventil og forsyningslinjen. Doseringsventilens stempel skifter og dirigerer smøremidlet under tryk til hovedstemplet, som doserer smøremidlet til lejet. Smøremidlet på den anden side af stemplet i doseringsventilen, aflastes tilbage til reservoiret gennem en sekundær forsyningslinje og den anden side af den reverserende ventil. Den reverserende ventil skifter og pumpen trykpåvirker en sekundære forsyningslinje og gentager cyklussen.

Fordele

  • Håndterer nemt højviskøse smøremidler.
  • Kan klare lange forsyningslinjer mellem pumpe og doseringsventiler.

Ulemper

  • Er måske ikke omkostningseffektiv på mindre systemer.
  • Kræver to forsyningslinjer.

Fig. 7.5.46

Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Centralsmøring

Enkelt-strengs (Single-Line) systemer

Dette system er enkelt at designe, installere, vedligeholde, modificere eller udvide. Systemet opererer typisk ved høje tryk og kan bruges til olie og smørefedt. På dette system trykpåvirker pumpen hovedforsyningslinjen, og et stempel inde i den primede injektor doserer en afmålt mængde smøremiddel igennem udgangen til lejet. Pumpen standser og trykket i forsyningslinjen aflastes tilbage i reservoiret. Det fjederbelastede stempel går tilbage i position, og doseringskammeret fyldes med en afmålt mængde smøremiddel til næste smørecyklus.

Fig. 7.5.43 Eksempel på et større enkelt-strengs system. Kan designes med andre pumper og anden størrelse.

Fig. 7.5.44

Fordele

  • Nem at designe
  • Let, omkostningseffektiv installation
  • Individuelt justerbare injektorer
  • Afprøvet, driftssikker design

Ulemper

  • Er måske ikke egnet til kombination af højviskøse smøremidler, meget lave temperaturer og lange forsyningslinjer mellem pumpe og injektorer.
Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Centralsmøring

Multi-Line (Flerstrengs) systemer

Multi-Line systemet består af flere pumpeelementer der er monteret i et fælles panel. Fra hvert enkelt pumpeelement doseres smøremidlet til det enkelte smørested eller til en fordeler ventil (Lincoln SSV), som vist nedenfor.

Fig. 7.5.41 Multi-Line systemet

Fig. 7.5.42 Multi-Line systemet

Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Centralsmøring

Typer af automatisk smøresystemer

Er beslutningen om automatisk smøring først taget, er der flere muligheder at vælge imellem. Valgmulighederne er: Enkelt-strengs (Single-Line), to-strengs (Dual-Line), flerstrengs (Multi-Line) og progressive systemer. Dertil kommer mere specielle systemer som tågesmøring, minimalmængde / lavtryk spray, cirkulationssystemer, enkeltpunkt smøreapparater med mere. En kort beskrivelse af førstnævnte gives i det følgende.

Fig. 7.5.39 Smøresystemer i henhold til DIN 24 271

Fig. 7.5.40

Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Centralsmøring

7.15.6.2Automatisk centralsmøring

Automatisk smøring er ikke ny teknologi, men er benyttet i mange år på store klassiske produktionsanlæg (stålværker, cement-, papir- og øvrig tung industri). Dette har typisk været 2-strengssystemer (Lincoln Helios) og lidt senere enkeltstrengssystemer (Lincoln Centro-Matic) på for eksempel bryggerier og slagterier. I 1960’erne blev progressive smøresystemer (Lincoln Quicklub) udbredt til mindre anlæg i industrien, og der kom en stigende interesse for smøring af entreprenørmaskiner. Siden har moderne modulopbyggede produktionsanlæg, hvor progressive systemers fleksibilitet passer bedre til modulerne, gjort disse systemer til den dominerende type i dag. Landbrugets store driftsenheder og større maskiner, har øget interessen for automatisk smøring i landbruget. Stigende omkostningsfokus på offshore olie/gas-rigge, har øget interessen for automatiseret smøring på flere applikationer om bord på riggene.

I dag kan man tilpasse automatiske smøresystemer til enhver størrelse og til enhver applikation, ud fra et bredt produktsortiment hos de førende producenter af smøresystemer. Der er i de senere år sket en kraftig konsolidering inden for denne branche, for at kunne understøtte kerneforretningen (typisk lejer; SKF, Timken) og tilbyde alle løsninger inden for smøring.

Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Kapitler du søger i

Søg efter emner

Kapitler
|
Grundfag
||
Matematik
|||
Matematiske symboler
|||
Symboler fra mængdelæren
|||
Algebra
|||
Ligninger
|||
Infinitesimalregning
|||
Funktioner
|||
Differentiation
|||
Integration
|||
Differentiations og integrationstavle
|||
Analytisk geometri
|||
Rumlige legemer
|||
Vektorer
|||
Komplekse tal og funktioner
|||
Det binære talsystem
|||
Logisk algebra
|||
Mængdelære
|||
Rentesregning
|||
Det græske alfabet
||
Enhedssystemer
|||
Metersystemet
|||
cgs-systemet
|||
Det tekniske enhedssytem
|||
SI-systemet
|||
Det dekadiske system
|||
Fysiske størrelser og SI-enheder
|||
Omsætningstabeller
||
Fysik
|||
Kræfter og momenter
|||
Tyngdepunkter, statiske og kvadratiske momenter
|||
Faste legemers bevægelse
|||
Glidning
|||
Væsker
|||
Luftarter
|||
Måling af væske- og luftmængder
||
Varmelære
|||
Temperaturmåling
|||
Varmeudvidelse af faste stoffer og væsker
|||
Massefyldeændring ved opvarmning
|||
Varmemængde og varmefylde
|||
Varmeveksling
|||
Smeltning og størkning
|||
Fordampning og kondensation
|||
Varmeoverførsel
|||
Varmetransmission
|||
Temperaturdifferens
|||
Tabeller for materialekonstanter
|||
Litteraturliste
||
Termodynamik
|||
Tilstandsligning og gaskonstant
|||
Lukket system. Varmeteoriens 1. hovedsætning
|||
Reversible og irreversible processer. Varmeteoriens 2. hovedsætning
|||
Gassers varmefylde og entalpi
|||
Polytrop tilstandsforandring
|||
Isokor tilstandsforandring
|||
Isobar tilstandsforandring
|||
Isoterm tilstandsforandring
|||
Isentropisk tilstandsforandring
|||
Arbejdet ved åbne systemer
|||
Isentalpisk tilstandsændring
|||
Kredsproces og termisk virkningsgrad
|||
Carnots kredsproces
|||
Rankines kredsproces
|||
Forbedrede Rankineprocesser
|||
Kredsprocesser ved motorer
|||
Gasturbinens kredsproces
|||
Materialekonstanter for gasser
|||
Litteraturliste
||
Kemi
|||
Indledning
|||
Gasser
|||
Vand
|||
Elektrokemi
|||
Kemikalier og sikkerhed
|||
Forsuring
|||
Definitioner og ordforklaringer
|||
Litteraturliste
|
Vand og vanddamp
||
Vand og vanddamp
|||
Generelt
|||
Definitioner
|||
s,h-diagrammet
|||
Mættede vanddampes tryk
|||
Litteraturliste
||
Vandkonditionering og -analyse
|||
Generelt
|||
Ekstern vandbehandling
|||
Vandbehandlingsmetoder
|||
Intern vandbehandling
|||
Analyse af vandprøver
|||
Litteraturliste
||
Vandindvinding og distribution
|||
Indledning
|||
Indvinding af råvand
|||
Vandrensning
|||
Transmission og distribution
|||
Vandforsyningsloven
|||
Rensning af forurenet vand
|||
Vandtab i ledningssystemer
|||
Styring, regulering og overvågning
|||
Fremtidens Vandforsyning
|||
Litteraturliste
||
Spildevandsbehandling
|||
Indledning
|||
Krav til rensning
|||
Spildevandets sammensætning
|||
Renseanlæg
|||
Slambehandling
|||
Drift og vedligehold
|||
Sikkerhedsforanstaltninger
|||
Referencer
|
Brændsler og forbrænding
||
Fast brændsel
|||
Generelt
|||
Inddeling
|||
Træ
|||
Halm
|||
Biomasse og CO2-udledning
|||
Kul
|||
Affald
|||
Forgasning af faste brændsler
|||
Litteraturliste
||
Olie- og gasudvinding
|||
Introduktion til offshore olie- og gasproduktion i Nordsøen
|||
Reservoirer
|||
Drilling Operations
|||
Offshore Structures
|||
Proces
|||
Rør og transmission
|||
Flydende installationer
|||
Upstream
|||
Downstream
|||
Kilde- og litteraturoversigt
||
Marine fuelolier
|||
Indledning
|||
Fuelolie kvaliteter
|||
Bunkring af fuelolier
|||
Litteraturliste
||
Luftformigt brændsel
|||
Generelt
|||
Naturgas (herunder LNG og CNG).
|||
Flaskegas (LPG)
|||
Bygas
|||
Biogas
|||
Forgasningsgas
|||
Brint
|||
Litteraturliste
||
Brændselsceller
|||
Formål – hvorfor anvende brændselsceller?
|||
Brændselscellers virkemåde
|||
Typer af brændselsceller
|||
Definitioner, ydeevne, virkningsgrad, karakterisering, beregninger og nøgletal
|||
Teknologisk stadie og udvikling
|||
Drift, holdbarhed og vedligeholdelse
|||
Litteraturliste
||
Forbrænding
|||
Forbrænding
|||
De elementære reaktioner
|||
Forbrændingsberegninger
|||
Beregning af brændværdi for gas
|||
Kulmolekylet og homogen/heterogen forbrænding
|||
Partikelforbrænding
|||
Radikal kemisk forbrænding
|||
Litteraturliste
||
Fyringsanlæg
|||
Indledning
|||
Oliefyring
|||
Oliefyringsanlæg
|||
Damptryk- og olietrykforstøvning
|||
Rotationsforstøvning
|||
Kulfyring
|||
Gasfyring med naturgas
|||
Biomassefyring
|||
Litteraturliste
|
Kedler og turbiner
||
Dampkedler
|||
Generelt
|||
Regler for drift og pasning af dampkedler
|||
Konstruktion og fremstilling
|||
Opstillingskontrol
|||
Kedelpasning
|||
Periodiske undersøgelser
|||
Kedelskader
|||
Litteraturliste
||
Dampturbiner
|||
Indledning
|||
Anvendelse
|||
Turbinekonstruktioner
|||
Turbineanlægstyper
|||
Turbinens beskovling
|||
Turbinetrin
|||
Dysen
|||
Tab i turbineanlæg
|||
Teori
|||
Dysen
|||
Dampens ekspansion gennem turbinen
|||
Dampens ekspansion i reguleringsventiler
|||
Turbinens arbejde
|||
Turbinens effekter
|||
Turbinens virkningsgrader
|||
Kraftværksanlægs termiske effekter
|||
Termiske virkningsgrader
|||
Turbiners regulering
|||
Litteraturliste
||
Gasturbiner
|||
Indledning
|||
Princip
|||
Systemer
|||
Typer
|||
Anlæggets komponenter
|||
Brændsel til gasturbiner
|||
Ydelse
|||
Økonomi
|||
Fordele og ulemper
|||
Vedligehold
|||
Miljømæssige faktorer
|||
Litteraturliste
||
Kraftværkssystemer
|||
Indledning
|||
Skærbækværkets blok 3
|||
Skærbækværkets blok 40, flisfyring
|||
Esbjergværkets blok 3
|||
Opsamling af $CO_2$
|||
Materialeforbedringer
|||
Master Cycle processen
|||
Litteraturliste
|
Køl og varme
||
Køleanlæg og varmepumper
|||
Definition
|||
Anvendelser
|||
Principper
|||
Systemer og hovedkomponenter
|||
Proces-diagrammer og kredsproces
|||
Regulering
|||
Kølemidler
|||
Olie
|||
Beregninger
|||
Drift og vedligehold
|||
Store varmepumper til fjernvarme mv.
|||
Litteratur og referencer
||
Opvarmningsanlæg med vand som varmebærende medium
|||
Generelt
|||
Varmebehov og varmegivere
|||
Røranlæg, sektionering og rørmaterialer
|||
Dimensionering, indregulering og drift af varmeanlægget
|||
Litteraturliste
||
Ventilationsanlæg
|||
Formål
|||
Trend for ventilationsanlæg
|||
Anlægstyper
|||
Ventilations behov
|||
Anlægs- og procesberegninger
|||
Modellove
|||
Lufthastigheder og flow
|||
I-x (fugtig luft)
|||
Varmegenvinding
|||
Drift og vedligehold
|||
Litteratur og referencer
||
Solvarmeanlæg
|||
Formål
|||
Virkemåde
|||
Anlægstyper
|||
Energiberegninger
|||
Drift og vedligehold
|||
Referencer
|
Forbrændingsmotorer
||
To- og firtaktsdieselmotorer
|||
Indledning
|||
Dieselmotoren
|||
Skylleluft
|||
Turboladning
|||
Dieselmotorens teoretiske proces
|||
Dieselmotorens tilstand
|||
Dieselmotorens ydelse
|||
Varmebalance
|||
Virkningsgrader
|||
Valg af motor
|||
Den danske dieselmotor
|||
MC-motoren
|||
Miljø
|||
B&W´s firetaktsmotorer
|||
MAN B&W´s hjælpemotorer
|||
Karakteristiske egenskaber for to- og firtaktsmotorer
|||
Litteraturliste
||
ME – Elektronisk styrede motorer
|||
Forkortelser
|||
ME-motoren
|||
FIVA-ventilen
|||
Brændolie indsprøjtning
|||
Åbning af udstødsventil
|||
Hydraulik tryk generering
|||
Start af ME-motoren
|||
Stop af ME-motoren
|||
Alarmhåndtering og troubleshooting
||
Gasmotorer
|||
Anvendelse og installationssteder
|||
Motortyper
|||
Tændingsprincipper
|||
Forbrændingsovervågning i gasmotorer
|||
Installation
|||
Smøreolie
|||
Service/vedligehold
|||
Emission
|||
Referencer
|
Lejer, gear, transmission og smøring
||
Rulningslejer
|||
Definition på rulningslejer
|||
Lejetyper
|||
Montering
|||
Drift
|||
Smøring
|||
Dynamisk beregning af rulningslejer
|||
Statisk beregning af rulningslejer
|||
Tilstandskontrol
|||
Hybridlejer
|||
Litteratur
||
Glidelejer
|||
Indledning
|||
Lejematerialer
|||
Opbygning af lejer
|||
Lejesøler
|||
Lejehuse
|||
Lejeklaringer
|||
Smøreolie
|||
Årsager til lejeskader
||
Transmissionskæder
|||
Historie
|||
Standardisering
|||
Kædedriftens fordele
|||
Kædens egenskaber
|||
Smøring
|||
Kædehjul
|||
Maskindirektivet
||
Tandhjuls- og snekkeudveksling
|||
Indledning
|||
Udvekslingstyper
|||
Tandhjulsfremstilling
|||
Materialer til tandhjulsfremstilling
|||
Tandformen
|||
Ligeskårne, cylindriske tandhjul
|||
Skråtskårne, cylindriske tandhjul
|||
Modulsystemet
|||
Koniske tandhjul
|||
Snekkegear
|||
Litteratur
||
Smøremidler
|||
Oliens kemiske opbygning
|||
Raffinering
|||
Syntetiske baseolier
|||
Smøringens grundprincipper
|||
Viskositet
|||
Smøreoliens fysiske egenskaber
|||
Additiver
|||
Kvalitetskrav til motorolier
|||
Klassifikation af motorolier
|||
Smøring af tandhjulsudvekslinger
|||
Smørefedt
|||
Krav til smørefedt
|||
Anvendelsesområder for smørefedt
|||
Valg af smørefedt
|||
Analyse af brugt smøreolie
|||
Litteraturliste
|||
Centralsmøring
||||
Tab og omkostninger
||||
Automatisk centralsmøring
||||
Vedligeholdelse af automatiske smøresystemer
||||
Værdibetragtninger
||||
Resumé
||
Oliefiltrering
|||
Filtrering og vedligehold
|||
Oliefiltrering
|||
Filterdefinitioner
|||
Olierenhed og levetid
|||
Hvornår er finfiltrering anbefalelsesværdig?
|||
Offline filtrering
|||
Konklusion - oliefiltrering og vedligehold
|||
Typiske applikationer, hvor finfiltrering kan anbefales
|||
Referencer
|
Pumper og rørsystemer
||
Pumpekonstruktion
|||
Centrifugalpumpen
|||
Pumpetyper
|||
Væske
|||
Pumpens ydelse
||
Anlægskarakteristik
|||
Anlægskarakteristika
|||
Enkeltmodstande
|||
Lukkede og åbne anlæg
|||
Seriekoblede og parallelkoblede pumper
|||
Parallelkoblede pumper
|||
Seriekoblede pumper
||
Regulering af pumpens ydelse
|||
Regulering af pumpens ydelse
|||
Regulering af drosselventil
|||
Bypass-styring
|||
Tilpasning af løberdiameter
|||
Hastighedsregulering
|||
Sammenligning af reguleringsmetoderne
|||
Pumpeanlæggets overordnede virkningsgrad
|||
Eksempel: Relativt effektforbrug når flowet reduceres med 20 procent
|||
Hastighedsregulerede pumpeløsninger
|||
Konstanttrykregulering
|||
Konstant temperaturregulering
|||
Konstant differenstryk i et cirkulationsanlæg
|||
Flowkompenseret differenstrykregulering
||
Levetidsomkostning
|||
Ligning for levetidsomkostninger
|||
Investeringsomkostninger, købspris (Cic)
|||
Installations- og idriftsætningsomkostninger (Cin)
|||
Energiomkostninger (Ce)
|||
Driftsomkostninger (Co)
|||
Miljøomkostninger (Cenv)
|||
Vedligeholdelses- og reparationsomkostninger (Cm)
|||
Stilstandsomkostninger (tabt produktion) (Cs)
|||
Omkostninger til nedlæggelse/bortskaffelse (Cd)
|
Materialer og styrkelære
||
Metaller
|||
Jern og stål
|||
Nikkel
|||
Højtemperaturmaterialer
|||
Kobber
|||
Aluminium
|||
Titan
|||
Materialer til saltvandssystemer
|||
Materialer til ferskvandssystemer
|||
Litteraturliste
||
Plast
|||
Baggrund
|||
Plastens arkitektur
|||
Hvad skal man være opmærksom på?
|||
Hvad der er i plasten, ud over plasten
|||
Test og analyser
|||
Referencer
||
Materialeprøvning
|||
Generelt
|||
Materialeprøvning
|||
Litteraturliste
||
Svejsning
|||
Indledning
|||
Svejseprocesser
|||
Svejsetegninger og -fuger
|||
T-samlinger/hjørnesamlinger
|||
Lysbuesvejsning
|||
Lysbuesvejsning med beklædt elektrode
|||
Pulversvejsning
|||
MIG/MAG svejsning
|||
MAG-svejsning med fluxfyldt tilsatstråd
|||
TIG-svejsning
|||
Plasmasvejsning
|||
Modstandssvejsning
|||
Punktsvejsning
|||
Brændstuksvejsning
|||
Gassvejsning
|||
Friktionssvejsning
|||
Eksplosionssvejsning
|||
Koldtryksvejsning
|||
Thermitsvejsning
|||
Lasersvejsning
|||
Tapsvejsning
|||
Lodning
|||
Termisk skæring
|||
Flammeskæring
|||
Sikkerhed og miljø ved svejsning og skæring
|||
Svejsning af metaller
|||
Litteratur
||
Ildfaste og isolerende materialer
|||
Indledning
|||
Materialer og klassifikation
|||
Anvendelse og nedbrydning
|||
Eksempler på anvendelser
||
Korrosion
|||
Generelt
|||
Korrosionsmiljøets indflydelse
|||
Korrosionsformer
|||
Korrosion i atmosfæren
|||
Katodisk beskyttelse
|||
Højtemperaturkorrosion
|||
Lavtemperatur røggaskorrosion
|||
Litteratur
||
Styrkelære
|||
Svigtformer
|||
Spændingsbegrebet
|||
Spændingsbestemmelse
|||
Dimensionering
|||
Inerti- og modstandsmomenter
|||
Bjælkeformler
|||
Profiltabeller
|||
Litteraturliste
|
Skibsteknik
||
Skibsteori
|||
Linietegningen
|||
Hoveddimensioner
|||
Vægttonnage
|||
Rumtonnage
|||
Lasteliniemærker
|||
Skibstyper
|||
Klassifikation og myndighedssyn
|||
Skibes stabilitet
|||
Litteraturliste
||
Fremdrivning af skibe
|||
Bestemmelse af akseleffekten (bremseeffekten)
|||
Dieselmotorer til fremdrift
|||
Fremdrivningsmodstand
|||
Fremdrivningsvirkningsgrader
|||
Drivskrue – Propeller
|||
Kavitation
|||
Indirekte effektoverførselsformer
|||
Andre fremdrivningsmidler
|||
Litteraturliste
|
Elektroteknik og elektronik
||
Grundlæggende el-teknik
|||
Elektrisk ladning
|||
Elektrisk strøm
|||
Elektrisk spænding
|||
Elektrisk ledningsevne
|||
Elektrisk modstand, Ohms lov
|||
Resistansers temperaturafhænghed
|||
Elektrisk energi og effekt i en jævnstrømskreds
|||
Serie- og parallelforbindelse
|||
Kredsløbsberegninger
|||
Elektrisk felt
|||
Feltstyrke, permittivitet
|||
Kondensatorer i serie- og parallelforbindelse
|||
Op- og afladning af kondensator
|||
Magnetisk felt
|||
Elektromagnetisme
|||
Induktion
|||
Induktanser i serie- og parallelforbindelse
|||
Ind- og udkobling af induktanser
|||
Permanente magneter
|||
Magnetiske kredsløb
|||
Effekttab i spoler med jernkerne
|||
Vekselstrøm. Grundlæggende begreber
|||
Vektorer
|||
Impedanser
|||
Effektbegreber ved vekselstrøm
|||
Trefaset vekselspænding
|||
Kompleks repræsentation af vekselstrømværdier
||
Elektriske maskiner
|||
Transformer, princip og udførelse
|||
Elektriske data
|||
Trefasede transformere
|||
Undersøgelse af transformere
|||
Parallelkobling
|||
Autotransformere
|||
Måletransformere
|||
Jævnstrømsmaskiner
|||
Jævnstrømsmaskinens koblinger
|||
Start og drift af jævnstrømsmotorer
|||
Vekselstrømsmotorer
|||
Hastighedsregulering
|||
Vekselstrømsgeneratorer
|||
Fasekompensering
||
Elektriske instrumenter og målinger
|||
Standarder
|||
Måleinstrumenter
|||
Måling af spænding
|||
Måling af strøm
|||
Måling af effekt
|||
Måling af energi
|||
Bestemmelse af fasefølge
|||
Målebroer
|||
Klassemærkning og måleusikkerhed
|||
Kalibrering
|||
Idriftsætning af en installation
||
Lyskilder og belysning
|||
Lystekniske grundbegreber
|||
To fotometriske love
|||
Målinger og dokumentation
|||
Lyskilder
|||
Damplamper
|||
Lysemitterende dioder, LED
|||
Kodesystem for lyskilder
|||
Udfasning af lyskilder, energimærkning
|||
Indendørs belysningsanlæg
|||
Energibesparende forhold
|||
Nødbelysning
|||
Opstart og vedligehold af nødbelysning (efter DS/EN 50172)
|||
Litteratur
||
Solceller
|||
Indledning
|||
Begreber og beskrivelse
|||
Energitilførsel til solcellen
|||
Solcelletyper
|||
Anlægsmuligheder
|||
Beskyttelse af solceller
|||
Elektrisk installation
|||
Montage
|||
Drift og vedligehold
||
Kredsløbsteori
|||
Oversigt
|||
Elektriske signaler
|||
Impedans
|||
Komponenter
|||
Generatorer
|||
Analyse af elektriske kredsløb
|||
Transformatorer
|||
Blokteori
||
Kredsløb med halvledere
|||
Indledning
|||
Halvlederdioder
|||
Bipolære transistorer
|||
Felteffekttransistorer
|||
Koblinger med bipolære transistorer
|||
Koblinger med felteffekttransistorer
|||
Etablering af arbejdspunkt
|||
Effektforstærkere
|||
Operationsforstærkere
|||
Grundkoblinger med operationsforstærkere
||
Digitale kredsløb
|||
Digitale kredse
|||
Analyse og syntese af digitale kredsløb
|||
Kredsløbsfamilier
|
Automation
||
Indledning
||
Det integrerede automationssystem
||
DCS systemet (Distributed Control System)
||
CTS (Central Tilstandskontrol og styring)
||
Opbygning af automationssystemer
||
RTU (Remote Terminal Unit)
||
PLC (Programmable Logic Controller)
||
Robotkontrolleren
||
Industri PC
||
Styring
||
Regulering
||
Matematisk modellering
||
Netværker
||
Måleudstyr
||
Målebegreber og -problemer
||
Temperaturmåling
||
Trykmåling
||
Niveaumåling
||
Flowmåling
||
Masseflowmåling
||
Densitetsmåling
||
Analysemålinger
||
Vision systemer
||
Styrekomponenter
||
Aktuatorer
||
Positioner
||
Reguleringsventiler
||
Dimensionering og valg af reguleringsventiler
||
Reguleringsspjæld
||
Centrifugalpumper
||
Centrifugalblæsere
||
Spændings- og effektregulatorer
||
Frekvensomformeren
||
Servodrev-Motion
||
Stepmotorer
||
Litteratur
|
Hydraulik og trykluft
||
Hydraulik
|||
Generelt
|||
Enheder
|||
Teori
|||
Væsker
|||
Renhed og filtrering
|||
Pumper
|||
Ventiler
|||
Aktuatorer
|||
Transmissioner
|||
Akkumulatorer
|||
Pumpestationer
|||
Hydrauliske servo- og reguleringssystemer
|||
Formler
|||
Symboler
|||
Litteraturliste
||
Trykluftinstallationer: Etablering, drift og vedligehold
|||
Overordnede krav til trykluft
|||
Overordnede krav til indretning af kompressorcentral
|||
Forslag til Indretning af kompressorrum hvor omgivelsestemperatur, rørtemperatur og/eller procestemperatur er lavere end + 15º C
|||
Steril Trykluft
|||
Beregning af trykluftforbrug
|||
Rørinstallation, opbygning og vedligehold
|||
Hvor stor skal reduktionsventilen være?
|||
Kontrol og vedligehold
|
Vedligehold
||
Vedligehold – Asset Maintenance Management
|||
Grundlæggende vedligehold
|||
Vedligeholdstyper
|||
Fejl og fejludvikling
|||
Vedligeholdsplanlægning og RCM
|||
Total Produktiv Vedligehold – TPM
|||
Outsourcing contra Insourcing
|||
Grundårsagsanalyse
|||
Vision, Politik, Strategi og Mål
|||
Vedligeholdsøkonomi
|||
Reservedelsstyring
|||
Asset Management – ledelse af aktiver
|||
Standarder med relation til vedligehold
|||
Referencer
||
Tilstandskontrolmålinger
|||
Indledning
|||
Visuel prøvning
|||
Hvirvelstrøms Prøvning (Eddy Current)
|||
Penetrantprøvning
|||
Magnetpulverprøvning
|||
Ultralyd
|||
Radiografi
|||
Vibrationsbaseret tilstandskontrol
|||
Litteratur
|
Vindmøller
||
Vindmøllens historie og baggrund
||
Opbygning af vindmøller
||
Fremtidens vindmøller
||
Referencer og links
|
Brandbekæmpelse og brandforebyggelse
||
Ild som fysisk/kemisk fænomen
||
Forbrænding
||
Brændværdi
||
Forbrændingshastighed
||
Brandtrekanten
||
Brændbare stoffer
||
Slukningsteori
||
Slukningsteknik/ Brandslukningens ABC
||
Litteraturhenvisning
|
QHSE
||
Kvalitetsledelse
|||
Indledning til kvalitetsledelse
|||
Kvalitetsarbejdet sat i system – Kvalitetsledelsessystem
|||
ISO 9001 Krav til et kvalitetsledelsessystem
|||
Certificering af kvalitetsstyringssystemet
|||
Lean
|||
Redskaber til kvalitetsledelse
|||
Litteraturliste
|||
Samfundslitteratur
||
Sikkerhedsledelse
|||
Indledning
|||
Den personlige sikkerhed
|||
Processikkerhed
|||
HAZOP analyse
|||
Højrisiko senarier
|||
Risikoevaluering
|||
Risiko accept
||
Energi- og Miljøledelse
|||
Indledning
|||
Metodik
|||
Praktisk gennemførelse
|||
Standarder for Energi- og Miljøledelse
|||
Certificering
|||
Litteraturliste
||
Lyd og støjbekæmpelse
|||
Definitioner
|||
Støjbekæmpelse – luftlyd
|||
Støjbekæmpelse – strukturlyd
|||
Høreskader og høreværn
|||
Litteratur
|
Ledelsesværktøjer
||
Ledelse
|||
Indledning
|||
Ledelsesbegreber
|||
Lederstile
|||
Læring
|||
International lederskab
|||
Litteraturliste
||
Ledelse af viden
|||
Introduktion
|||
Eksplicit viden
|||
Tavs viden
|||
Håndtering af viden
|||
Udvikling af færdigheder – fra Novice til Expert
|||
Viden i en udviklingsproces
|||
Optimal drift og vedligehold – Vinden og den tekniske leder
|||
Referencer
||
Projektledelse, teori og praksis
|||
Indledning
|||
Målsætninger og tilgange til projektledelse
|||
Projektets livscyklus
|||
Viden og aktiviteter
|||
Projektopstart
|||
Initiering
|||
Faseovergange
|||
Projektafslutning
|||
Anvendelse af systemer til understøttelse af projektledelse
|||
Anbefalinger til at komme godt i gang
|||
Styring og levering i faser
|||
Litteraturliste
||
Regnskabet og dets nøgletal
|||
Lovgivningen
|||
Hvordan bliver et retvisende regnskab til?
|||
Det dobbelte bogholderis princip
|||
Hvad indeholder en årsrapport?
|||
Budgetstyring
|||
Regnskabsrapporter
|||
Investeringskalkuler
||
Jura
|||
Indledning
|||
Maskinmesterens personaleansvar
|||
Ansvar for skader
|||
Offentlig erhvervsregulering