Centralsmøring

Typer af automatisk smøresystemer

Er beslutningen om automatisk smøring først taget, er der flere muligheder at vælge imellem. Valgmulighederne er: Enkelt-strengs (Single-Line), to-strengs (Dual-Line), flerstrengs (Multi-Line) og progressive systemer. Dertil kommer mere specielle systemer som tågesmøring, minimalmængde / lavtryk spray, cirkulationssystemer, enkeltpunkt smøreapparater med mere. En kort beskrivelse af førstnævnte gives i det følgende.

Fig. 7.5.39 Smøresystemer i henhold til DIN 24 271

Fig. 7.5.40

Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Centralsmøring

7.15.6.2Automatisk centralsmøring

Automatisk smøring er ikke ny teknologi, men er benyttet i mange år på store klassiske produktionsanlæg (stålværker, cement-, papir- og øvrig tung industri). Dette har typisk været 2-strengssystemer (Lincoln Helios) og lidt senere enkeltstrengssystemer (Lincoln Centro-Matic) på for eksempel bryggerier og slagterier. I 1960’erne blev progressive smøresystemer (Lincoln Quicklub) udbredt til mindre anlæg i industrien, og der kom en stigende interesse for smøring af entreprenørmaskiner. Siden har moderne modulopbyggede produktionsanlæg, hvor progressive systemers fleksibilitet passer bedre til modulerne, gjort disse systemer til den dominerende type i dag. Landbrugets store driftsenheder og større maskiner, har øget interessen for automatisk smøring i landbruget. Stigende omkostningsfokus på offshore olie/gas-rigge, har øget interessen for automatiseret smøring på flere applikationer om bord på riggene.

I dag kan man tilpasse automatiske smøresystemer til enhver størrelse og til enhver applikation, ud fra et bredt produktsortiment hos de førende producenter af smøresystemer. Der er i de senere år sket en kraftig konsolidering inden for denne branche, for at kunne understøtte kerneforretningen (typisk lejer; SKF, Timken) og tilbyde alle løsninger inden for smøring.

Tags:
7.15.6.2, Automatisk centralsmøring

Centralsmøring

7.15.6.3 Vedligeholdelse af automatiske smøresystemer

Vedligeholdelse af automatiske smøresystemer varierer meget fra system til system. Der er dog nogle fælles faktorer, der kan påvirke systemets funktion og driftssikkerhed.Først skal det valgte smøremiddel være kompatibelt med applikationen, smøresystemets komponenter, system layout og temperaturområdet. Ved valg af smøremiddel på en maskine, der er udstyret med automatisk/central smøring, skal man sikre sig, at smøremidlet er godkendt til brug ved centralsmøring.Ved ændring af smøremiddel type/leverandør bør man sikre sig, at det nye smøremiddel er kemisk kompatibelt med det gamle. Selvom man tilfører det nye smøremiddel til et tomt og rent reservoir, vil der være gammelt smøremiddel i rør og doseringsventiler. Alle systemer kræver rene smøremidler. Vær omhyggelig med at opbevare og håndtere smøremidlet korrekt, da smøremiddel forurenet med skidt eller fugt kan skade systemkomponenterne, eller hvad værre er, maskinens lejer.

Rutinetjek af alle fittings og rørforbindelser anbefales. Utætheder påvirker smøresystemets funktion negativt og kan forårsage sikkerheds- og/eller miljøproblemer.Hold systemernes reservoirer fyldt med smøremiddel ved at fylde dem op rutinemæssigt. Hvis reservoiret løber tomt, vil de fleste systemer pumpe luft ind i rør og doseringsventiler. Luftlommer kan komprimeres, og forhindrer systemet i at udvikle det ønskede tryk og mængde af smøremiddel doseret og systemet vil ikke fungere korrekt før systemet udluftes.Andre vedligeholdelsesopgaver varierer afhængigt af systemtypen der anvendes. Hvis systemet er enkelt, er der sikkert ikke Lavniveau-indikation eller nogen anden form for overvågning. Disse systemer har typisk gennemsigtige reservoirer eller skueglas og skal periodisk efterses visuelt for, om smøremiddel-niveauet er i orden.

På enkelt-strengs parallelsystemer har injektorerne indikatorpinde, som kommer ud efter hver smøring, så man kan se om alle injektorer fungerer. Et progressivt system kan også have indikatorpinde, så man kan observere bevægelse og dermed sikre sig at systemet fungerer.

De større enkelt-strengs parallelsystemer benytter trykkontakter eller transducere på forsyningslinien for at indikere gennemført smøring. Efter at have nået det fastsatte tryk inden for en bestemt tid, resætter en speciel kontrolenhed og timer ud indtil næste smøringscyklus. Hvis systemet ikke når det fastsatte tryk, aktiverer kontrolenheden en alarm. En indikatorkontakt i forbindelse med en cyklus indikatorpind, kan give samme funktion på progressive systemer.

Trykaktiverede indikatorpinde er også en mulighed på progressive systemer. Disse komponenter, som monteret parallelt med udgangen på fordeler-blokken, aktiveres af højt tryk, som en indikering af blokering. Når dette er aktiveret, vil funktionsindikatoren enten aflaste smøremidlet eller skyde pinden ud.På mange systemer er der monteret Lavniveau-indikator på reservoiret. Med denne egenskab vil systemkontrolenheden eller en uafhængig indikator signalere behovet for at fylde reservoiret. Mange systemer har lydalarm eller lyssignal for at gøre alarmsignalet mere tydeligt. Ofte kan den samme funktion gives til maskinens PLC eller til et centralt kontrolpanel på fabrikken.

På systemer med sofistikerede kontroller, kan fjernsensorer tilføjes, for at verificere at hver smørecyklus resulterer i smøremiddel doseres til hvert enkelt leje. Hvis sensoren ikke registrerer smøremiddel-flow, gives et fejlsignal. Denne egenskab kræver dedikeret hardware og software til at håndtere sensorsignalerne.

Tags:
7.15.6.3, Vedligeholdelse af automatiske smøresystemer

Centralsmøring

7.15.6.4Værdibetragtninger

Vedligeholdelsesomkostninger i forbindelse med smøring af en maskine har tendens til at blive overset. En maskine er ikke komplet, uden at der er påmonteret et centralsmøresystem, der varetager smøringen under drift. Hermed opnår man både optimal smøring og størst mulig drift tid på maskinen med et minimum af omkostninger.

Et centralsmøresystem er en mindre investering, set i forhold til at få øget udnyttelsesgraden (OEE) på maskinen. Set i sammenhæng med prisen på en ny maskine, er dette en meget lille investering for at opnå øget levetid og højere produktionskapacitet.

Hvad opnår du?

  1. Levetiden på maskinen forøges væsentligt.
  2. Ingen tidsforbrug til manuel smøring. Der anvendes typisk 2,5-5 timer på smøring om ugen, så dette er en væsentlig besparelse.
  3. Der forbruges mindre smøremiddel (op til 30-40%) ved automatisk smøring, hvilket betyder færre omkostninger og bedre miljø.
  4. Maskinens produktionstid forøges. Færre driftsforstyrrelser.
  5. Levetiden på sliddele forøges væsentligt.
  6. Smøring under drift. Dette giver en betydelig bedre fordeling af smøringen og smøremidlet. Normalt smøres for eksempel én gang pr. dag, når maskinen holder stille, hvilket medfører at for eksempel bøsninger, glideflader og lignende kun smøres på en ”side”.
  7. Kontrolleret smøring - ved at der bliver smurt med korte intervaller holdes forureninger ude. Forureninger er den hyppigste årsag til tidlig leje havari.
  8. Mindre reparations- og vedligeholdelses omkostninger.
  9. Tilbagebetalingstiden på et centralsmøresystem er meget kort
Tags:
7.15.6.4, Værdibetragninger

Centralsmøring

7.15.6.5Opsumering

Generelt giver automatiske smøresystemer langt flere egenskaber end manuel smøring. Fordelene ved automatisk smøring omfatter mindre stoptid forårsaget af lejehavari, mindre behov for mandetimer til smøreopgaverne, øget sikkerhed og færre omkostninger til smøremidler og rengøring. Alt dette bidrager positivt til produktiviteten.

Der er mange variable at overveje ved smøring af udstyr. Automatisering af smøringen kan begynde småt og simpelt og kan tilpasses over tid til specifikke behov. Leverandøren kan assistere med at finde ud af hvilken løsning, der vil fungere bedst i hver enkelt situation og kan vejlede i en cost-benefit-analyse.Vedligeholdelse af et automatisk smøresystem varierer alt efter system. Der er dog enkle regler, som gælder alle systemer, såsom kompatibelt og rent smøremiddel, rutinecheck af rør og fittings og visuel check af reservoiret.

Et vigtigt princip at holde sig for øje er, at mindre mængder smøremiddel, doseret hyppigere, giver bedre smøring og lavere totale vedligeholdelsesomkostninger.

Tags:
7.15.6.5, Resumé

Kapitler du søger i

Søg efter emner

Kapitler
|
Grundfag
||
Matematik
|||
Matematiske symboler
|||
Symboler fra mængdelæren
|||
Algebra
|||
Ligninger
|||
Infinitesimalregning
|||
Funktioner
|||
Differentiation
|||
Integration
|||
Differentiations og integrationstavle
|||
Analytisk geometri
|||
Rumlige legemer
|||
Vektorer
|||
Komplekse tal og funktioner
|||
Det binære talsystem
|||
Logisk algebra
|||
Mængdelære
|||
Rentesregning
|||
Det græske alfabet
||
Enhedssystemer
|||
Metersystemet
|||
cgs-systemet
|||
Det tekniske enhedssytem
|||
SI-systemet
|||
Det dekadiske system
|||
Fysiske størrelser og SI-enheder
|||
Omsætningstabeller
||
Fysik
|||
Kræfter og momenter
|||
Tyngdepunkter, statiske og kvadratiske momenter
|||
Faste legemers bevægelse
|||
Glidning
|||
Væsker
|||
Luftarter
|||
Måling af væske- og luftmængder
||
Varmelære
|||
Temperaturmåling
|||
Varmeudvidelse af faste stoffer og væsker
|||
Massefyldeændring ved opvarmning
|||
Varmemængde og varmefylde
|||
Varmeveksling
|||
Smeltning og størkning
|||
Fordampning og kondensation
|||
Varmeoverførsel
|||
Varmetransmission
|||
Temperaturdifferens
|||
Tabeller for materialekonstanter
|||
Litteraturliste
||
Termodynamik
|||
Tilstandsligning og gaskonstant
|||
Lukket system. Varmeteoriens 1. hovedsætning
|||
Reversible og irreversible processer. Varmeteoriens 2. hovedsætning
|||
Gassers varmefylde og entalpi
|||
Polytrop tilstandsforandring
|||
Isokor tilstandsforandring
|||
Isobar tilstandsforandring
|||
Isoterm tilstandsforandring
|||
Isentropisk tilstandsforandring
|||
Arbejdet ved åbne systemer
|||
Isentalpisk tilstandsændring
|||
Kredsproces og termisk virkningsgrad
|||
Carnots kredsproces
|||
Rankines kredsproces
|||
Forbedrede Rankineprocesser
|||
Kredsprocesser ved motorer
|||
Gasturbinens kredsproces
|||
Materialekonstanter for gasser
|||
Litteraturliste
||
Kemi
|||
Indledning
|||
Gasser
|||
Vand
|||
Elektrokemi
|||
Kemikalier og sikkerhed
|||
Forsuring
|||
Definitioner og ordforklaringer
|||
Litteraturliste
|
Vand og vanddamp
||
Vand og vanddamp
|||
Generelt
|||
Definitioner
|||
s,h-diagrammet
|||
Mættede vanddampes tryk
|||
Litteraturliste
||
Vandkonditionering og -analyse
|||
Generelt
|||
Ekstern vandbehandling
|||
Vandbehandlingsmetoder
|||
Intern vandbehandling
|||
Analyse af vandprøver
|||
Litteraturliste
||
Vandindvinding og distribution
|||
Indledning
|||
Indvinding af råvand
|||
Vandrensning
|||
Transmission og distribution
|||
Vandforsyningsloven
|||
Rensning af forurenet vand
|||
Vandtab i ledningssystemer
|||
Styring, regulering og overvågning
|||
Fremtidens Vandforsyning
|||
Litteraturliste
||
Spildevandsbehandling
|||
Indledning
|||
Krav til rensning
|||
Spildevandets sammensætning
|||
Renseanlæg
|||
Slambehandling
|||
Drift og vedligehold
|||
Sikkerhedsforanstaltninger
|||
Referencer
|
Brændsler og forbrænding
||
Fast brændsel
|||
Generelt
|||
Inddeling
|||
Træ
|||
Halm
|||
Biomasse og CO2-udledning
|||
Kul
|||
Affald
|||
Forgasning af faste brændsler
|||
Litteraturliste
||
Olie- og gasudvinding
|||
Introduktion til offshore olie- og gasproduktion i Nordsøen
|||
Reservoirer
|||
Drilling Operations
|||
Offshore Structures
|||
Proces
|||
Rør og transmission
|||
Flydende installationer
|||
Upstream
|||
Downstream
|||
Kilde- og litteraturoversigt
||
Marine fuelolier
|||
Indledning
|||
Fuelolie kvaliteter
|||
Bunkring af fuelolier
|||
Litteraturliste
||
Luftformigt brændsel
|||
Generelt
|||
Naturgas (herunder LNG og CNG).
|||
Flaskegas (LPG)
|||
Bygas
|||
Biogas
|||
Forgasningsgas
|||
Brint
|||
Litteraturliste
||
Brændselsceller
|||
Formål – hvorfor anvende brændselsceller?
|||
Brændselscellers virkemåde
|||
Typer af brændselsceller
|||
Definitioner, ydeevne, virkningsgrad, karakterisering, beregninger og nøgletal
|||
Teknologisk stadie og udvikling
|||
Drift, holdbarhed og vedligeholdelse
|||
Litteraturliste
||
Forbrænding
|||
Forbrænding
|||
De elementære reaktioner
|||
Forbrændingsberegninger
|||
Beregning af brændværdi for gas
|||
Kulmolekylet og homogen/heterogen forbrænding
|||
Partikelforbrænding
|||
Radikal kemisk forbrænding
|||
Litteraturliste
||
Fyringsanlæg
|||
Indledning
|||
Oliefyring
|||
Oliefyringsanlæg
|||
Damptryk- og olietrykforstøvning
|||
Rotationsforstøvning
|||
Kulfyring
|||
Gasfyring med naturgas
|||
Biomassefyring
|||
Litteraturliste
|
Kedler og turbiner
||
Dampkedler
|||
Generelt
|||
Regler for drift og pasning af dampkedler
|||
Konstruktion og fremstilling
|||
Opstillingskontrol
|||
Kedelpasning
|||
Periodiske undersøgelser
|||
Kedelskader
|||
Litteraturliste
||
Dampturbiner
|||
Indledning
|||
Anvendelse
|||
Turbinekonstruktioner
|||
Turbineanlægstyper
|||
Turbinens beskovling
|||
Turbinetrin
|||
Dysen
|||
Tab i turbineanlæg
|||
Teori
|||
Dysen
|||
Dampens ekspansion gennem turbinen
|||
Dampens ekspansion i reguleringsventiler
|||
Turbinens arbejde
|||
Turbinens effekter
|||
Turbinens virkningsgrader
|||
Kraftværksanlægs termiske effekter
|||
Termiske virkningsgrader
|||
Turbiners regulering
|||
Litteraturliste
||
Gasturbiner
|||
Indledning
|||
Princip
|||
Systemer
|||
Typer
|||
Anlæggets komponenter
|||
Brændsel til gasturbiner
|||
Ydelse
|||
Økonomi
|||
Fordele og ulemper
|||
Vedligehold
|||
Miljømæssige faktorer
|||
Litteraturliste
||
Kraftværkssystemer
|||
Indledning
|||
Skærbækværkets blok 3
|||
Skærbækværkets blok 40, flisfyring
|||
Esbjergværkets blok 3
|||
Opsamling af $CO_2$
|||
Materialeforbedringer
|||
Master Cycle processen
|||
Litteraturliste
|
Køl og varme
||
Køleanlæg og varmepumper
|||
Definition
|||
Anvendelser
|||
Principper
|||
Systemer og hovedkomponenter
|||
Proces-diagrammer og kredsproces
|||
Regulering
|||
Kølemidler
|||
Olie
|||
Beregninger
|||
Drift og vedligehold
|||
Store varmepumper til fjernvarme mv.
|||
Litteratur og referencer
||
Opvarmningsanlæg med vand som varmebærende medium
|||
Generelt
|||
Varmebehov og varmegivere
|||
Røranlæg, sektionering og rørmaterialer
|||
Dimensionering, indregulering og drift af varmeanlægget
|||
Litteraturliste
||
Ventilationsanlæg
|||
Formål
|||
Trend for ventilationsanlæg
|||
Anlægstyper
|||
Ventilations behov
|||
Anlægs- og procesberegninger
|||
Modellove
|||
Lufthastigheder og flow
|||
I-x (fugtig luft)
|||
Varmegenvinding
|||
Drift og vedligehold
|||
Litteratur og referencer
||
Solvarmeanlæg
|||
Formål
|||
Virkemåde
|||
Anlægstyper
|||
Energiberegninger
|||
Drift og vedligehold
|||
Referencer
|
Forbrændingsmotorer
||
To- og firtaktsdieselmotorer
|||
Indledning
|||
Dieselmotoren
|||
Skylleluft
|||
Turboladning
|||
Dieselmotorens teoretiske proces
|||
Dieselmotorens tilstand
|||
Dieselmotorens ydelse
|||
Varmebalance
|||
Virkningsgrader
|||
Valg af motor
|||
Den danske dieselmotor
|||
MC-motoren
|||
Miljø
|||
B&W´s firetaktsmotorer
|||
MAN B&W´s hjælpemotorer
|||
Karakteristiske egenskaber for to- og firtaktsmotorer
|||
Litteraturliste
||
ME – Elektronisk styrede motorer
|||
Forkortelser
|||
ME-motoren
|||
FIVA-ventilen
|||
Brændolie indsprøjtning
|||
Åbning af udstødsventil
|||
Hydraulik tryk generering
|||
Start af ME-motoren
|||
Stop af ME-motoren
|||
Alarmhåndtering og troubleshooting
||
Gasmotorer
|||
Anvendelse og installationssteder
|||
Motortyper
|||
Tændingsprincipper
|||
Forbrændingsovervågning i gasmotorer
|||
Installation
|||
Smøreolie
|||
Service/vedligehold
|||
Emission
|||
Referencer
|
Lejer, gear, transmission og smøring
||
Rulningslejer
|||
Definition på rulningslejer
|||
Lejetyper
|||
Montering
|||
Drift
|||
Smøring
|||
Dynamisk beregning af rulningslejer
|||
Statisk beregning af rulningslejer
|||
Tilstandskontrol
|||
Hybridlejer
|||
Litteratur
||
Glidelejer
|||
Indledning
|||
Lejematerialer
|||
Opbygning af lejer
|||
Lejesøler
|||
Lejehuse
|||
Lejeklaringer
|||
Smøreolie
|||
Årsager til lejeskader
||
Transmissionskæder
|||
Historie
|||
Standardisering
|||
Kædedriftens fordele
|||
Kædens egenskaber
|||
Smøring
|||
Kædehjul
|||
Maskindirektivet
||
Tandhjuls- og snekkeudveksling
|||
Indledning
|||
Udvekslingstyper
|||
Tandhjulsfremstilling
|||
Materialer til tandhjulsfremstilling
|||
Tandformen
|||
Ligeskårne, cylindriske tandhjul
|||
Skråtskårne, cylindriske tandhjul
|||
Modulsystemet
|||
Koniske tandhjul
|||
Snekkegear
|||
Litteratur
||
Smøremidler
|||
Oliens kemiske opbygning
|||
Raffinering
|||
Syntetiske baseolier
|||
Smøringens grundprincipper
|||
Viskositet
|||
Smøreoliens fysiske egenskaber
|||
Additiver
|||
Kvalitetskrav til motorolier
|||
Klassifikation af motorolier
|||
Smøring af tandhjulsudvekslinger
|||
Smørefedt
|||
Krav til smørefedt
|||
Anvendelsesområder for smørefedt
|||
Valg af smørefedt
|||
Analyse af brugt smøreolie
|||
Litteraturliste
|||
Centralsmøring
||||
Tab og omkostninger
||||
Automatisk centralsmøring
||||
Vedligeholdelse af automatiske smøresystemer
||||
Værdibetragtninger
||||
Resumé
||
Oliefiltrering
|||
Filtrering og vedligehold
|||
Oliefiltrering
|||
Filterdefinitioner
|||
Olierenhed og levetid
|||
Hvornår er finfiltrering anbefalelsesværdig?
|||
Offline filtrering
|||
Konklusion - oliefiltrering og vedligehold
|||
Typiske applikationer, hvor finfiltrering kan anbefales
|||
Referencer
|
Pumper og rørsystemer
||
Pumpekonstruktion
|||
Centrifugalpumpen
|||
Pumpetyper
|||
Væske
|||
Pumpens ydelse
||
Anlægskarakteristik
|||
Anlægskarakteristika
|||
Enkeltmodstande
|||
Lukkede og åbne anlæg
|||
Seriekoblede og parallelkoblede pumper
|||
Parallelkoblede pumper
|||
Seriekoblede pumper
||
Regulering af pumpens ydelse
|||
Regulering af pumpens ydelse
|||
Regulering af drosselventil
|||
Bypass-styring
|||
Tilpasning af løberdiameter
|||
Hastighedsregulering
|||
Sammenligning af reguleringsmetoderne
|||
Pumpeanlæggets overordnede virkningsgrad
|||
Eksempel: Relativt effektforbrug når flowet reduceres med 20 procent
|||
Hastighedsregulerede pumpeløsninger
|||
Konstanttrykregulering
|||
Konstant temperaturregulering
|||
Konstant differenstryk i et cirkulationsanlæg
|||
Flowkompenseret differenstrykregulering
||
Levetidsomkostning
|||
Ligning for levetidsomkostninger
|||
Investeringsomkostninger, købspris (Cic)
|||
Installations- og idriftsætningsomkostninger (Cin)
|||
Energiomkostninger (Ce)
|||
Driftsomkostninger (Co)
|||
Miljøomkostninger (Cenv)
|||
Vedligeholdelses- og reparationsomkostninger (Cm)
|||
Stilstandsomkostninger (tabt produktion) (Cs)
|||
Omkostninger til nedlæggelse/bortskaffelse (Cd)
|
Materialer og styrkelære
||
Metaller
|||
Jern og stål
|||
Nikkel
|||
Højtemperaturmaterialer
|||
Kobber
|||
Aluminium
|||
Titan
|||
Materialer til saltvandssystemer
|||
Materialer til ferskvandssystemer
|||
Litteraturliste
||
Plast
|||
Baggrund
|||
Plastens arkitektur
|||
Hvad skal man være opmærksom på?
|||
Hvad der er i plasten, ud over plasten
|||
Test og analyser
|||
Referencer
||
Materialeprøvning
|||
Generelt
|||
Materialeprøvning
|||
Litteraturliste
||
Svejsning
|||
Indledning
|||
Svejseprocesser
|||
Svejsetegninger og -fuger
|||
T-samlinger/hjørnesamlinger
|||
Lysbuesvejsning
|||
Lysbuesvejsning med beklædt elektrode
|||
Pulversvejsning
|||
MIG/MAG svejsning
|||
MAG-svejsning med fluxfyldt tilsatstråd
|||
TIG-svejsning
|||
Plasmasvejsning
|||
Modstandssvejsning
|||
Punktsvejsning
|||
Brændstuksvejsning
|||
Gassvejsning
|||
Friktionssvejsning
|||
Eksplosionssvejsning
|||
Koldtryksvejsning
|||
Thermitsvejsning
|||
Lasersvejsning
|||
Tapsvejsning
|||
Lodning
|||
Termisk skæring
|||
Flammeskæring
|||
Sikkerhed og miljø ved svejsning og skæring
|||
Svejsning af metaller
|||
Litteratur
||
Ildfaste og isolerende materialer
|||
Indledning
|||
Materialer og klassifikation
|||
Anvendelse og nedbrydning
|||
Eksempler på anvendelser
||
Korrosion
|||
Generelt
|||
Korrosionsmiljøets indflydelse
|||
Korrosionsformer
|||
Korrosion i atmosfæren
|||
Katodisk beskyttelse
|||
Højtemperaturkorrosion
|||
Lavtemperatur røggaskorrosion
|||
Litteratur
||
Styrkelære
|||
Svigtformer
|||
Spændingsbegrebet
|||
Spændingsbestemmelse
|||
Dimensionering
|||
Inerti- og modstandsmomenter
|||
Bjælkeformler
|||
Profiltabeller
|||
Litteraturliste
|
Skibsteknik
||
Skibsteori
|||
Linietegningen
|||
Hoveddimensioner
|||
Vægttonnage
|||
Rumtonnage
|||
Lasteliniemærker
|||
Skibstyper
|||
Klassifikation og myndighedssyn
|||
Skibes stabilitet
|||
Litteraturliste
||
Fremdrivning af skibe
|||
Bestemmelse af akseleffekten (bremseeffekten)
|||
Dieselmotorer til fremdrift
|||
Fremdrivningsmodstand
|||
Fremdrivningsvirkningsgrader
|||
Drivskrue – Propeller
|||
Kavitation
|||
Indirekte effektoverførselsformer
|||
Andre fremdrivningsmidler
|||
Litteraturliste
|
Elektroteknik og elektronik
||
Grundlæggende el-teknik
|||
Elektrisk ladning
|||
Elektrisk strøm
|||
Elektrisk spænding
|||
Elektrisk ledningsevne
|||
Elektrisk modstand, Ohms lov
|||
Resistansers temperaturafhænghed
|||
Elektrisk energi og effekt i en jævnstrømskreds
|||
Serie- og parallelforbindelse
|||
Kredsløbsberegninger
|||
Elektrisk felt
|||
Feltstyrke, permittivitet
|||
Kondensatorer i serie- og parallelforbindelse
|||
Op- og afladning af kondensator
|||
Magnetisk felt
|||
Elektromagnetisme
|||
Induktion
|||
Induktanser i serie- og parallelforbindelse
|||
Ind- og udkobling af induktanser
|||
Permanente magneter
|||
Magnetiske kredsløb
|||
Effekttab i spoler med jernkerne
|||
Vekselstrøm. Grundlæggende begreber
|||
Vektorer
|||
Impedanser
|||
Effektbegreber ved vekselstrøm
|||
Trefaset vekselspænding
|||
Kompleks repræsentation af vekselstrømværdier
||
Elektriske maskiner
|||
Transformer, princip og udførelse
|||
Elektriske data
|||
Trefasede transformere
|||
Undersøgelse af transformere
|||
Parallelkobling
|||
Autotransformere
|||
Måletransformere
|||
Jævnstrømsmaskiner
|||
Jævnstrømsmaskinens koblinger
|||
Start og drift af jævnstrømsmotorer
|||
Vekselstrømsmotorer
|||
Hastighedsregulering
|||
Vekselstrømsgeneratorer
|||
Fasekompensering
||
Elektriske instrumenter og målinger
|||
Standarder
|||
Måleinstrumenter
|||
Måling af spænding
|||
Måling af strøm
|||
Måling af effekt
|||
Måling af energi
|||
Bestemmelse af fasefølge
|||
Målebroer
|||
Klassemærkning og måleusikkerhed
|||
Kalibrering
|||
Idriftsætning af en installation
||
Lyskilder og belysning
|||
Lystekniske grundbegreber
|||
To fotometriske love
|||
Målinger og dokumentation
|||
Lyskilder
|||
Damplamper
|||
Lysemitterende dioder, LED
|||
Kodesystem for lyskilder
|||
Udfasning af lyskilder, energimærkning
|||
Indendørs belysningsanlæg
|||
Energibesparende forhold
|||
Nødbelysning
|||
Opstart og vedligehold af nødbelysning (efter DS/EN 50172)
|||
Litteratur
||
Solceller
|||
Indledning
|||
Begreber og beskrivelse
|||
Energitilførsel til solcellen
|||
Solcelletyper
|||
Anlægsmuligheder
|||
Beskyttelse af solceller
|||
Elektrisk installation
|||
Montage
|||
Drift og vedligehold
||
Kredsløbsteori
|||
Oversigt
|||
Elektriske signaler
|||
Impedans
|||
Komponenter
|||
Generatorer
|||
Analyse af elektriske kredsløb
|||
Transformatorer
|||
Blokteori
||
Kredsløb med halvledere
|||
Indledning
|||
Halvlederdioder
|||
Bipolære transistorer
|||
Felteffekttransistorer
|||
Koblinger med bipolære transistorer
|||
Koblinger med felteffekttransistorer
|||
Etablering af arbejdspunkt
|||
Effektforstærkere
|||
Operationsforstærkere
|||
Grundkoblinger med operationsforstærkere
||
Digitale kredsløb
|||
Digitale kredse
|||
Analyse og syntese af digitale kredsløb
|||
Kredsløbsfamilier
|
Automation
||
Indledning
||
Det integrerede automationssystem
||
DCS systemet (Distributed Control System)
||
CTS (Central Tilstandskontrol og styring)
||
Opbygning af automationssystemer
||
RTU (Remote Terminal Unit)
||
PLC (Programmable Logic Controller)
||
Robotkontrolleren
||
Industri PC
||
Styring
||
Regulering
||
Matematisk modellering
||
Netværker
||
Måleudstyr
||
Målebegreber og -problemer
||
Temperaturmåling
||
Trykmåling
||
Niveaumåling
||
Flowmåling
||
Masseflowmåling
||
Densitetsmåling
||
Analysemålinger
||
Vision systemer
||
Styrekomponenter
||
Aktuatorer
||
Positioner
||
Reguleringsventiler
||
Dimensionering og valg af reguleringsventiler
||
Reguleringsspjæld
||
Centrifugalpumper
||
Centrifugalblæsere
||
Spændings- og effektregulatorer
||
Frekvensomformeren
||
Servodrev-Motion
||
Stepmotorer
||
Litteratur
|
Hydraulik og trykluft
||
Hydraulik
|||
Generelt
|||
Enheder
|||
Teori
|||
Væsker
|||
Renhed og filtrering
|||
Pumper
|||
Ventiler
|||
Aktuatorer
|||
Transmissioner
|||
Akkumulatorer
|||
Pumpestationer
|||
Hydrauliske servo- og reguleringssystemer
|||
Formler
|||
Symboler
|||
Litteraturliste
||
Trykluftinstallationer: Etablering, drift og vedligehold
|||
Overordnede krav til trykluft
|||
Overordnede krav til indretning af kompressorcentral
|||
Forslag til Indretning af kompressorrum hvor omgivelsestemperatur, rørtemperatur og/eller procestemperatur er lavere end + 15º C
|||
Steril Trykluft
|||
Beregning af trykluftforbrug
|||
Rørinstallation, opbygning og vedligehold
|||
Hvor stor skal reduktionsventilen være?
|||
Kontrol og vedligehold
|
Vedligehold
||
Vedligehold – Asset Maintenance Management
|||
Grundlæggende vedligehold
|||
Vedligeholdstyper
|||
Fejl og fejludvikling
|||
Vedligeholdsplanlægning og RCM
|||
Total Produktiv Vedligehold – TPM
|||
Outsourcing contra Insourcing
|||
Grundårsagsanalyse
|||
Vision, Politik, Strategi og Mål
|||
Vedligeholdsøkonomi
|||
Reservedelsstyring
|||
Asset Management – ledelse af aktiver
|||
Standarder med relation til vedligehold
|||
Referencer
||
Tilstandskontrolmålinger
|||
Indledning
|||
Visuel prøvning
|||
Hvirvelstrøms Prøvning (Eddy Current)
|||
Penetrantprøvning
|||
Magnetpulverprøvning
|||
Ultralyd
|||
Radiografi
|||
Vibrationsbaseret tilstandskontrol
|||
Litteratur
|
Vindmøller
||
Vindmøllens historie og baggrund
||
Opbygning af vindmøller
||
Fremtidens vindmøller
||
Referencer og links
|
Brandbekæmpelse og brandforebyggelse
||
Ild som fysisk/kemisk fænomen
||
Forbrænding
||
Brændværdi
||
Forbrændingshastighed
||
Brandtrekanten
||
Brændbare stoffer
||
Slukningsteori
||
Slukningsteknik/ Brandslukningens ABC
||
Litteraturhenvisning
|
QHSE
||
Kvalitetsledelse
|||
Indledning til kvalitetsledelse
|||
Kvalitetsarbejdet sat i system – Kvalitetsledelsessystem
|||
ISO 9001 Krav til et kvalitetsledelsessystem
|||
Certificering af kvalitetsstyringssystemet
|||
Lean
|||
Redskaber til kvalitetsledelse
|||
Litteraturliste
|||
Samfundslitteratur
||
Sikkerhedsledelse
|||
Indledning
|||
Den personlige sikkerhed
|||
Processikkerhed
|||
HAZOP analyse
|||
Højrisiko senarier
|||
Risikoevaluering
|||
Risiko accept
||
Energi- og Miljøledelse
|||
Indledning
|||
Metodik
|||
Praktisk gennemførelse
|||
Standarder for Energi- og Miljøledelse
|||
Certificering
|||
Litteraturliste
||
Lyd og støjbekæmpelse
|||
Definitioner
|||
Støjbekæmpelse – luftlyd
|||
Støjbekæmpelse – strukturlyd
|||
Høreskader og høreværn
|||
Litteratur
|
Ledelsesværktøjer
||
Ledelse
|||
Indledning
|||
Ledelsesbegreber
|||
Lederstile
|||
Læring
|||
International lederskab
|||
Litteraturliste
||
Ledelse af viden
|||
Introduktion
|||
Eksplicit viden
|||
Tavs viden
|||
Håndtering af viden
|||
Udvikling af færdigheder – fra Novice til Expert
|||
Viden i en udviklingsproces
|||
Optimal drift og vedligehold – Vinden og den tekniske leder
|||
Referencer
||
Projektledelse, teori og praksis
|||
Indledning
|||
Målsætninger og tilgange til projektledelse
|||
Projektets livscyklus
|||
Viden og aktiviteter
|||
Projektopstart
|||
Initiering
|||
Faseovergange
|||
Projektafslutning
|||
Anvendelse af systemer til understøttelse af projektledelse
|||
Anbefalinger til at komme godt i gang
|||
Styring og levering i faser
|||
Litteraturliste
||
Regnskabet og dets nøgletal
|||
Lovgivningen
|||
Hvordan bliver et retvisende regnskab til?
|||
Det dobbelte bogholderis princip
|||
Hvad indeholder en årsrapport?
|||
Budgetstyring
|||
Regnskabsrapporter
|||
Investeringskalkuler
||
Jura
|||
Indledning
|||
Maskinmesterens personaleansvar
|||
Ansvar for skader
|||
Offentlig erhvervsregulering