7.15.6.3 Vedligeholdelse af automatiske smøresystemer
Vedligeholdelse af automatiske smøresystemer varierer meget fra system til system. Der er dog nogle fælles faktorer, der kan påvirke systemets funktion og driftssikkerhed.Først skal det valgte smøremiddel være kompatibelt med applikationen, smøresystemets komponenter, system layout og temperaturområdet. Ved valg af smøremiddel på en maskine, der er udstyret med automatisk/central smøring, skal man sikre sig, at smøremidlet er godkendt til brug ved centralsmøring.Ved ændring af smøremiddel type/leverandør bør man sikre sig, at det nye smøremiddel er kemisk kompatibelt med det gamle. Selvom man tilfører det nye smøremiddel til et tomt og rent reservoir, vil der være gammelt smøremiddel i rør og doseringsventiler. Alle systemer kræver rene smøremidler. Vær omhyggelig med at opbevare og håndtere smøremidlet korrekt, da smøremiddel forurenet med skidt eller fugt kan skade systemkomponenterne, eller hvad værre er, maskinens lejer.
Rutinetjek af alle fittings og rørforbindelser anbefales. Utætheder påvirker smøresystemets funktion negativt og kan forårsage sikkerheds- og/eller miljøproblemer.Hold systemernes reservoirer fyldt med smøremiddel ved at fylde dem op rutinemæssigt. Hvis reservoiret løber tomt, vil de fleste systemer pumpe luft ind i rør og doseringsventiler. Luftlommer kan komprimeres, og forhindrer systemet i at udvikle det ønskede tryk og mængde af smøremiddel doseret og systemet vil ikke fungere korrekt før systemet udluftes.Andre vedligeholdelsesopgaver varierer afhængigt af systemtypen der anvendes. Hvis systemet er enkelt, er der sikkert ikke Lavniveau-indikation eller nogen anden form for overvågning. Disse systemer har typisk gennemsigtige reservoirer eller skueglas og skal periodisk efterses visuelt for, om smøremiddel-niveauet er i orden.
På enkelt-strengs parallelsystemer har injektorerne indikatorpinde, som kommer ud efter hver smøring, så man kan se om alle injektorer fungerer. Et progressivt system kan også have indikatorpinde, så man kan observere bevægelse og dermed sikre sig at systemet fungerer.
De større enkelt-strengs parallelsystemer benytter trykkontakter eller transducere på forsyningslinien for at indikere gennemført smøring. Efter at have nået det fastsatte tryk inden for en bestemt tid, resætter en speciel kontrolenhed og timer ud indtil næste smøringscyklus. Hvis systemet ikke når det fastsatte tryk, aktiverer kontrolenheden en alarm. En indikatorkontakt i forbindelse med en cyklus indikatorpind, kan give samme funktion på progressive systemer.
Trykaktiverede indikatorpinde er også en mulighed på progressive systemer. Disse komponenter, som monteret parallelt med udgangen på fordeler-blokken, aktiveres af højt tryk, som en indikering af blokering. Når dette er aktiveret, vil funktionsindikatoren enten aflaste smøremidlet eller skyde pinden ud.På mange systemer er der monteret Lavniveau-indikator på reservoiret. Med denne egenskab vil systemkontrolenheden eller en uafhængig indikator signalere behovet for at fylde reservoiret. Mange systemer har lydalarm eller lyssignal for at gøre alarmsignalet mere tydeligt. Ofte kan den samme funktion gives til maskinens PLC eller til et centralt kontrolpanel på fabrikken.
På systemer med sofistikerede kontroller, kan fjernsensorer tilføjes, for at verificere at hver smørecyklus resulterer i smøremiddel doseres til hvert enkelt leje. Hvis sensoren ikke registrerer smøremiddel-flow, gives et fejlsignal. Denne egenskab kræver dedikeret hardware og software til at håndtere sensorsignalerne.